Kategori: Natur/teknologi

Formålet er at give elever et overordnet overblik over plastikkens historie, forekomst og uhensigtsmæssige skader. 

Brainstorm over:

1. 1. ”Hvor anvender vi plast i vores hverdag?”
   2. ”Hvorfor er plast et problem?”
      
      
2. Find plasttyper – opgave med billeder fra hverdagen, hvor eleverne skal identificere forskellige plasttyper.
   
   
3. Alternative løsninger til plastik

Plastik blev udviklet i 1868 og har siden været brugt i næsten alt emballage. Det er et fantastisk materiale, men en elendigt, hvis det havner i naturen. Forløbet handler introducerer til udfordringer med plastikaffald. I dette undervisningsforløb skal eleverne undersøge forekomsten af mikroplastikpartikler i strandsand ved Dragør Strand.

Inspiration til undervisning

Plastikindustri: https://plast.dk/tema/plast-i-havet/

Aarhus Universitet: ”Hovedet i havet” – et undervisningsforløb til udskolingen

https://projekter.au.dk/havet/forloeb/

Plastic Change: https://plasticchange.dk/videnscenter/plastiktyper-konventionel-plastik-bioplastik-og-bionedbrydelig-plastik/

Videnskab.dk https://videnskab.dk/naturvidenskab/mikroplast-i-havet-10-ting-du-boer-undgaa-for-at-afhjaelpe-forureningen

• Vej 1 kg strandsand af i spanden. Sørg for ikke at få for mange sten, tang m.m. med.
• Hæld vand i plastboksen. Vand fra vandhanen.
• Hæld sandet ned i plastboksen og rør godt rundt
• Lad sandet bundfælde sig en smule og hæld det øverste vand over i beholderen.
• Filtrer vandprøven gennem en tragt med filtrerpapir og ned i en anden spand
• Læg filtrerpapiret i en petriskål. Brug pincetten. (måske skal det klippes forsigtigt til)
• Sæt petriskålen ind under stereoluppen og kig prøven igennem for mikroplast
• Noter hvor mange plasticfibre I finder.
• Beskriv fibrene. Har I nogen ide om hvor de kommer fra?

Antal fibre kg. I strandsand?

…………….

Beskrive fibrene?

……..

……..

• Beholdere: Plastboks, 2 spande, beholder
• Skovl
• Vægt
• Sand
• Tragt
• Filtrerpapir eller kaffefilter
  Kolbe eller flaske
• Petriskål
• Stereolup
• Pincet

Formålet er at skabe et læringsrum, hvor elever styrker deres fortrolighed og forståelse for madens vej fra jord til bord, for naturen, for økologi, madkvalitet og sund levevis. Skolehaver er praksisnær undervisning, hvor elever får fingrene i jorden og lærer at dyrke grøntager og efterfølgende anvender dem i madlavning.   

5. modul er sidste modul, og sætter fokus på, hvordan planten forsvarer sig, taktikker ift. frøets overlevelse og klargøring af jord til næste hold i foråret. 

Hvordan kan en plante forsvare sig?

• Med gift
• Med torne
• Mindske plantens fordøjelighed, hos den der angriber planten
• Udsende duftstoffer, der advarer andre planter i familien
• Udsender kemikalier, der tiltrækker rovdyr til at spise de dyr, der angriber planten
• Omdirigere planteædere over til de gamle blade ved at udsende stærke smagsstoffer (Wasabi og sennep)
• Kødædende planter

Planterne har været her i 500 mio. år og de har prøvet at beskytte sig selv mod dyr og mennesker. Planter tilegner sig disse egenskaber for at overleve og bevare forplantning.

Fortæl om brændenælden som eksempel (Planché med brændenælde):

Brændenældens blade har små hår over det hele – det er brændhår, og hvis du rør ved et hår, vil det brænde i din hud, da bladet og håret efterlader en syre der brænder. Planten gør det for at forsvare sig selv.

Du kan spise brændenælder. De indeholder både A, B, C og D vitaminer f.eks. kan du lave brændenældete, brændenældesupper eller pandekager med brændenælder eller urtefrikadeller.

Du kan også bruge brændenælder til at sy, spinde eller væve med. Nælde kommer også af ordet væve.

Det er brændenældens stængel der er fuld af lange fibre, som man i gamle dage brugte til at sy og væve med. Du kan plukke en brændenælde, fjerne bladene og læg stænglerne i blød. Efter nogle dage kan du få fibrene fri og dem kan du væve med. Du kan f.eks. lave et reb ud af fibrene.

Huske, hvis du brænder dig på brændenælder, så kan du bruge mælkebøttesaft, saft fra andre brændenælder eller dit eget spyt.

Kender I smagen på plantens forsvarsstoffer

• Radiser (kan I huske smagen?)
• Sennep
• Wasabi
• Karse
• Peberrod

Praktisk tøj
Forbered elever og forældre på, at de skal huske praktisk tøj og fodtøj (gerne gummistøvler) til dagen. 

Forældrebrev inden skolehavebesøg

Du kan også høre om modul 5 i podcasten Det Store Klasselokale

At overleve: Planternes forsvar

Introduktion: Hvad er der sket siden sidst? og i dag høster vi gulerødder og gør jorden klar til næste hold i foråret.

Hvordan kan en plante forsvare sig?

• Med gift
• Med torne
• Mindske plantens fordøjelighed, hos den der angriber planten
• Udsende duftstoffer, der advarer andre planter i familien
• Udsender kemikalier, der tiltrækker rovdyr til at spise de dyr, der angriber planten
• Omdirigere planteædere over til de gamle blade ved at udsende stærke smagsstoffer (Wasabi og sennep)
• Kødædende planter

Planterne har været her i 500 mio. år og de har prøvet at beskytte sig selv mod dyr og mennesker. Planter tilegner sig disse egenskaber for at overleve og bevare forplantning.

Fortæl om brændenælden som eksempel (Planché med brændenælde):

Brændenældens blade har små hår over det hele – det er brændhår, og hvis du rør ved et hår, vil det brænde i din hud, da bladet og håret efterlader en syre der brænder. Planten gør det for at forsvare sig selv.

Du kan spise brændenælder. De indeholder både A, B, C og D vitaminer f.eks. kan du lave brændenældete, brændenældesupper eller pandekager med brændenælder eller urtefrikadeller.

Du kan også bruge brændenælder til at sy, spinde eller væve med. Nælde kommer også af ordet væve.

Det er brændenældens stængel der er fuld af lange fibre, som man i gamle dage brugte til at sy og væve med. Du kan plukke en brændenælde, fjerne bladene og læg stænglerne i blød. Efter nogle dage kan du få fibrene fri og dem kan du væve med. Du kan f.eks. lave et reb ud af fibrene.

Huske, hvis du brænder dig på brændenælder, så kan du bruge mælkebøttesaft, saft fra andre brændenælder eller dit eget spyt.

Kender I smagen på plantens forsvarsstoffer

• Radiser (kan I huske smagen?)
• Sennep
• Wasabi
• Karse
• Peberrod

At overleve: Frøet – en overlevelseskapsel til næste generation

I kan også tale om hvordan frøet kan overleve til næste forår, hvor 2. klasserne kommer. Når frugterne er sat – hvad har planterne af taktikker for at sprede sine frø.

Taktikker:

• Pust på mælkebøtte
• Et æble eller et bær – gør sig lækker
• Mekaniske – Overtryk eller popper
• Vind/regn
• Dyr (spredning) og (frø der skal gennem maven på dyr)
• Røg – signal for at spire.

Jordforbedring til næste hold i foråret
Nu skal der ro og næring til jorden.

Ro: Jorden skal bearbejdes så lidt som muligt, så regnorme og andre mikroliv ikke forstyrres.
Næring: Tilføres i form af organisk materiale, som mikroorganismerne kan leve af, omdanne og trives i.

Næring i jorden? husdyrgødning, kompost eller planterester. F.eks. spreder museets folk hestemøg på marken. Næring lægges oven på jorden, hvor det tilfører næring og fungerer som skygning for ukrudt.

 Aktivitet i haven

Gulerødderne graves op – hvis der ikke er nok suppleres.

Efterfølgende fjernes alt ukrudt, som kan blive liggende for at give næring. Evt. kan der dyrkes efterafgrøder i samarbejde med Amagermuseet. 

Forslag til madlavning ved museet eller skolen:

• Gulerodsstave med dip
• Råkostsalat
• Gulerodskage

Alt grej finder I i Dragør skolehave.
Madlavning: 

• Sommerkøkkenet på Museet (alt køkkengrej finder I i skolehaven)
• Madlavning på skolen ved brug af lokale eller med trangia lånt af Ungdomsskolen.

Formålet er at skabe et læringsrum, hvor elever styrker deres fortrolighed og forståelse for madens vej fra jord til bord, for naturen, for økologi, madkvalitet og sund levevis. Skolehaver er praksisnær undervisning, hvor elever får fingrene i jorden og lærer at dyrke grøntager og efterfølgende anvender dem i madlavning.   

4. modul sætter fokus på, at overleve som plante. Tal med eleverne om, hvordan planterne overlever angreb og hvordan de kan forsvare sig selv.

Hvordan overlever planten under angreb
Vi skal tale om, hvordan planten overlever. Inden sommerferien talte vi om, at planten ikke har ben, men rødder. Det er smart pga. fotosyntesen, men det betyder samtidig at planten ikke kan løbe væk og dermed er udsat for fare og fjender. F.eks. kan insekter angribe planten. Flere insekter er anset som skadedyr for vores afgrøder, da de spiser dem og planterne derved giver et lavere udbytte.

Nogle af dem er et stort problem for vores afgrøder og vi mister hvert år store mængde af f.eks. hvede, kartofler og sukkerroer pga. angreb. Forskellige insekter spiser af planten på forskellig vis.

• Bladlus suger af plantens sukkersaft der transporteres rundt i planten.
• Spindemider punkterer de enkelte celler og spiser af deres indhold.
• Græshopperne tygger bare løs på bladene.
• Der er også insekter som ikke lever af de levende planter, men spiser af f.eks. tøj og tørre fødevarer såsom møl og rødbrun melbille.

Der er heldigvis insekter, der spiser andre insekter.

• Rovbiller lever af at spise andre insekter.
• Mariehønen bliver f.eks. ofte brugt som biologisk pesticid, da den spiser bladlus og andre skadedyr med stor glæde.

Så er der det fascinerende insekt:

• Eghjorten lever i 3-6 år. Den har længst tid som larve, hvor den lever under jorden. Den overvintre en enkelt vinter som puppe. Den voksne eghjort lever kun i ca. 4 uger!

Praktisk tøj
Forbered elever og forældre på, at de skal huske praktisk tøj og fodtøj (gerne gummistøvler) til dagen. 

Forældrebrev inden skolehavebesøg

Du kan også høre om modul 4 i podcasten Det Store Klasselokale

At overleve: Planter under angreb

Introduktion: Hvad er der sket siden sidst? Og i dag skal vi høste kartofler. 

Hvordan overlever planten under angreb

Vi skal tale om, hvordan planten overlever. Inden sommerferien talte vi om, at planten ikke har ben, men rødder. Det er smart pga. fotosyntesen, men det betyder samtidig at planten ikke kan løbe væk og dermed er udsat for fare og fjender. F.eks. kan insekter angribe planten. Flere insekter er anset som skadedyr for vores afgrøder, da de spiser dem og planterne derved giver et lavere udbytte.

Nogle af dem er et stort problem for vores afgrøder og vi mister hvert år store mængde af f.eks. hvede, kartofler og sukkerroer pga. angreb. Forskellige insekter spiser af planten på forskellig vis.

• Bladlus suger af plantens sukkersaft der transporteres rundt i planten.
• Spindemider punkterer de enkelte celler og spiser af deres indhold.
• Græshopperne tygger bare løs på bladene.
• Der er også insekter som ikke lever af de levende planter, men spiser af f.eks. tøj og tørre fødevarer såsom møl og rødbrun melbille.

Der er heldigvis insekter, der spiser andre insekter.

• Rovbiller lever af at spise andre insekter.
• Mariehønen bliver f.eks. ofte brugt som biologisk pesticid, da den spiser bladlus og andre skadedyr med stor glæde.

Så er der det fascinerende insekt

• Eghjorten lever i 3-6 år. Den har længst tid som larve, hvor den lever under jorden. Den overvintre en enkelt vinter som puppe. Den voksne eghjort lever kun i ca. 4 uger!

SE TRE DE PLANCHER i skolehaven. 

Lidt om det der med at vande planter:

Vande – vigtigt med regnvand ift. kunstvande, da saltindholdet i kunstvanding er højere i sammenlignet med regnvand. Udvaskning via regnvand vs. kunstvande.

Aktivitet i skolehaven

Kig til grøntsagerne og deres modning

Lug alt andet ud end kartoffelplanterne og gulerødderne – der er meget efter sommerferien, så alle skal være i gang. Lad de gamle plantedele blive ovenpå jorden, derved kommer der god næring til jorden.

Derefter høstes alle kartoflerne. 

OBS! Grønne kartofler, der har fået sollys! Fødevarestyrelsen har følgende råd: “Hvis kartofler har grønne pletter, kan de have et højt indhold af solanin, og skal derfor kasseres. Spis kun kartoflens knold, da alle de øvrige plantedele er giftige”.

Madlavning i sommerkøkkenet eller på skolen:

Forslag til anvendelse af kartofler

• Suppe
• Kartoffelsalat
• Kartoffelmadder

Alt grej finder I i Dragør skolehave.
Madlavning: 

• Sommerkøkkenet på Museet (alt køkkengrej finder I i skolehaven)
• Madlavning på skolen ved brug af lokale eller med trangia lånt af Ungdomsskolen.