Kategorier
4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse Dansk Erhverv Ved skolen

Brevkassespørgsmål og podcast

Brevkassespørgsmål og podcast

Eleverne kender brevkasse- og podcastformatet og kan strukturere, optage og klippe en kort podcastepisode

Tag evt. udgangspunkt i brevkassespørgsmål på Børnetelefonens hjemmeside: bornetelefonen.dk/brevkasse
 
 
Inde: 
 
I grupper:

– Læs først et par spørgsmål under “Svar fra voksne”

– Læs dernæst et par spørgsmål under “Svar fra børn”

 

Én og én:

– Vælg tre brevkassespørgsmål, der gjorde indtryk på dig (tal evt. med klassen om, at indtryk er mange ting: man kan relatere sig, det er spændende, man kender én med dilemmaet osv.)
 
To og to: 

– Begrund dit valg overfor en makker 

Plenum:

– Gennemgå nogle af brevene i plenum
– Tal om brevkasseformat: Kære brevkasse, Med venlig hilsen + pseudonym  
 
Én og én: 
 
– Skriv jeres egne breve.
– Brug rette formalia: Kære brevkasse og kærlig eller venlig hilsen samt et pseudonym på afsender. 
– Brevet skal bestå af to ting: En beskrivelse af et problem og et konkret spørgsmål. 
 
Skriv et par spørgsmål hver. 
 
 
Ude:

Dette er et erhvervssamarbejde. Udedelen er et erhvervsbesøg fra Camilla Lærkesen, der er podcaster. Camilla kan bookes via Dragør Ungdomsskole.  

Hun holder en times oplæg, hvor hun introducerer eleverne til podcastgenren. Blandt andet med Mads og Børneholdet (Mads og Monopolet for børn) som eksempel.

I plenum optager vi en kort episode sammen på professionelt podcastudstyr, Camilla har med. 

 

Inde:

Herefter skal eleverne i grupper selv optage og redigere deres podcastepisode på Skoletube.

Formatet kan være, at én elev er vært, mens de andre i gruppen er gæster.  

Som afrunding lytter klassen til alle optagelser i plenum.

 

 

Papir, blyanter og skriveunderlag til når børnene skal lave skitser. 

Kategorier
4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse Matematik Ved skolen

Data/Chance/sandsynlighed

Data/chance/
sandsynlighed

Eleverne skal arbejde med data, chance og sandsynlighed.

  1. Eleverne skal stå i en cirkel i makkerpar.

  2. Eleverne skal nu udtænke brøker, som de skriver på deres whiteboards. Fx. 8/22

  3. En gruppe ad gangen viser og siger deres brøk højt. De andre skal nu gætte, hvad den dækker over. Fx. 8 ud af 22 i klassen har hvide jakker på.

  4. Øvelsen kan gøres svære ved at de skal forkorte/forlænge brøken, regne den om til decimal og procent. 

Du skal bruge whiteboards.

Kategorier
1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse Matematik Ved skolen

Regnehistorier

Regnehistorier

Eleverne skal i forbindelse med fx. brøk arbejde lave deres egne regnehistorier

  1. Eleverne skal 2 og 2 ud og finde på regne-historier i skolegården.

  2. Giv eleverne et eksempel: Søren og Mette fandt 9 fodbolde i hækken og skolen har 18 klasser, hvor mange klasser skal så deles om bolden?

  3. Eleverne skal altså finde på små regnestykker til hinanden med ting, som de ser/finder omkring dem.

  4. Eleverne kan enten dele deres historier i plenum eller finde et nyt makkerpar og dele det.

  5. Aktiviteten kan laves med alle regnearter.

Kategorier
3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse Den Gamle By Matematik Ved skolen

Regnestykker fra lokalbutikkerne

Regnestykker fra lokalbutikkerne

Eleverne arbejder med regnearter.

Eleverne skal have kendskab til de forskellige regnearter, de skal arbejde med. 

Eleverne skal besøge en lokal butik. Fx. blomsterhandleren.

Sådan gør du:

  1. Eleverne skal besøge en lokal butik.

  2. Eleverne skal notere priser og genstand ned i deres kladdehæfte.

  3. Tilbage i klassen skal de nu bruge tallene til regnestykker.

  4. Alt efter deres niveau kan det fx. være divisionsstykker: blomsten kostede 125 kr og 4 skal deles om at betale den, hvad skal de betale hver især?

Papir og blyant. 

Kategorier
3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse Dansk Den Gamle By

Personkarakteristik – skriv om en person i Store Magleby

Personkarakteristik - skriv om en person i Store Magleby

Eleverne skal arbejde med personkarakteristik. 

Gennemgå ydre og indre karakteristik.

Ydre karakteristik
Det man kan se med øjet
  • Navn, alder, køn
  • Udseende
  • Kendetegn
  • Arbejde, uddannelse
  • Fritidsinteresser
  • Familieforhold, kæreste, venner
  • Bopæl
  • Sprog 
Indre karakteristik
Det man ikke kan se med øjet 
  • Baggrund 
  • Opvækst
  • Ønsker, drømme
  • Personlighed
  • Følelsesliv 
  • Holdninger
  • Religion
  • Politiske overbevisning 

Du skal skrive om en person, som kunne bo her i Store Magleby. Enten i gamle dage eller lige nu. Du skal bruge din fantasi. 

 

A. Planlæg

  • Vælg et hus og tag et billede af huset.
  • Er det et stort hus? Kan der bo en stor familie eller er det et lille hus, hvor der måske kun bor en person?
  • Skriv fire spørgsmål om din person/familie. Det kan fx være om, hvilket arbejde han eller hun har, hvordan personen bor, og hvad personen drømmer om.
  • Find en makker og stil dine spørgsmål – skriv svarene ned!
  • Udfyld arket om indre og ydre personkarakteristik.

B. Skriv

  • Skriv nu en samlet historie om din person:
  • Start med at beskrive huset/gaden din person bor i.
  • Begynd derefter med den ydre karakteristik: alder, udseende, arbejde, familie, levested osv.
  • Skriv så, hvad personen kunne lave her i Store Magleby. Brug gadernes stemning, farver osv. i din historie. 
  • Skriv til slut om personens ønsker og drømme – indre personkarakteristik

Bilag til personkarakteristik fra indidansk.dk/personkarakteristik

Bilag til personkarakteristik 

Papir, blyant, evt. clipboards 

Kategorier
1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse Matematik Ved skolen

Stikbold med regnestykker

Stikbold med regnestykker

Eleverne arbejder med matematikfaglige spørgsmål og regnestykker

  1. Eleverne spiller stikbold på et afgrænset område – gerne med flere bolde.

  2. Når eleverne bliver skudt skal de ud til læreren, for at blive genoplivet. Her får de et matematikfagligtspørgsmål. Fx: Hvad er 7×2? 

  3. Aktiviteten kan differentieres fra elev til elev. Nogle elever kan få svære/lette regnestykker.

  1. Som en ekstra ting, kan læreren sætte 10 toppe ud, som eleverne skal bruge til at hoppe en tabel.

Evt. kegler til at afgrænse banen.

Kategorier
1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse Dansk Ved skolen

Løbediktat med tekst

Løbediktat med tekst

Læse og skrivestrategier og ordforråd styrkes.

Kan bruges med de 120 ord, emnearbejde, diktat-ord, billedkort osv.

 

  1. Læreren lægger/hænger ord op

  2. Eleverne deles op i par. En skriver og en løber. 3 ord til hver også bytter de.

  3. Løberen løber hen til ordene (sjove bevægelser kan sættes på), læser det højt og husker det.

  4. Løberen løber tilbage til Skriveren og fortæller ordet.

  5. Leg legen et par gange, så eleverne får en god håndfuld ord. Lad herefter eleverne skrive små sjove tekster med de ord, som de har fundet.

Papir, blyanter og skriveunderlag til når børnene skal lave skitser. 

Kategorier
1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse Dansk Ved skolen

Stikbold med ordklasser

Stikbold med ordklasser

Eleverne får/træner deres kendskab til forskellige ordklasser. 

Aktiviteten kan differentieres fra elev til elev. Nogle elever kan fx. bøje ordene.

Læs forskellige haiku-digte højt, og tal om dem. Gennemgå reglerne for et haiku-digt.

Et japansk haiku-digt består af 17 stavelser, fordelt over tre linjer med hhv. 5, 7, og 5 stavelser pr. linje. Et haiku-digt skal indeholde en natursansning, det skal henvise til en specifik begivenhed, og være skrevet i nutid.

  1. Eleverne spiller stikbold på et afgrænset område – gerne med flere bolde.

  2. Når eleverne bliver skudt skal de ud til læreren, for at blive genoplivet. Her får de et danskfagligtspørgsmål om ordklasser. Fx: Hvilken ordklasse hører “glad” til? Eller nævn et navneord.

  3. Aktiviteten kan differentieres fra elev til elev. Nogle elever kan fx. bøje ordene.

Papir, blyanter og skriveunderlag til når børnene skal lave skitser. 

Kategorier
2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse Dansk Ved skolen

Stafet med ordklasser

Stafet med ordklasser

Eleven har viden om ordklasser og regler for bøjning af ord.

Aktiviteten tager udgangspunkt i, at deltagerne har en begyndende forståelse for, at ord kan inddeles i ordklasser. Gennemgå de ordklasser I ønsker at arbejde med og tal om, hvad der kendetegner ordne i disse klasser.

Deltagerne deles i makkerpar/små grupper. Hver gruppe får udleveret et kridt, og stiller sig bag en markeret linje. Ca. 20 meter derfra placeres et (lamineret) myldrebillede. Børnene løber på nej skift og finder alle de navneord/udsagnsord/tillægsord de kan se på billedet.

Ordene skriver de med kridt i det område, hvor næste løber står klar. De må gerne samarbejde om at skrive ordet, og hvis et barn ikke kan finde flere navneord/udsagnsord/tillægsord må han/hun gerne løbe ned til billedet sammen med en fra sit hold.

Når I kommer tilbage til klassen, taler i om hvilke ordklasser der var det letteste/sværeste at finde på billedet. Lad børnene komme med eksempler på, hvilke ord de fandt inden for de givne ordklasser. Bøj evt. i plenum udvalgte ord.

Kridt og (laminerede) myldrebilleder.

Kategorier
3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse Matematik Stranden Ved skolen

Lige og ulige – matematikleg

Lige og ulige - matematikleg

Eleven kan udføre enkle statistiske undersøgelser og udtrykke intuitive chancestørrelser.

Tal med børnene om lige og ulige tal. Giv eksempler på et lige/ulige tal. Med ældre børn tales der om, at man kan finde ud af om et tal er lige eller ulige ved at se på antallet af enere. Lad børnene i makkerpar forklare, hvorfor man kan nøjes med at se på antallet af enere.

Marker en bane med kridt eller kegler (eller tegn den op i sandet, hvis I leger på en strand). I midten af banen markeres et “ingenmandsland” på ca. 2 meters bredde.

Halvdelen af deltagerne står bag den ene markering af “ingenmandslandet” og resten bag den anden. De to hold er hhv. det lige og det ulige hold. Instruktøren slår med en terning i ingenmandslandet. Viser terningen at lige antal øjne, skal det lige hold fange, dem fra det ulige hold inden de når at løbe ned bag deres baglinje. De deltagere der bliver fanget skifter hold. legen slutter, når alle deltagere er på samme hold.

Når I kommer tilbage til klassen, taler i om hvorvidt spillet var fair. Var der lige så stor sandsynlighed for at det blev et lige tal, som at tallet blev ulige? Og hvordan kan man undersøge om spillet er fair? Det ældre elever kan få til opgave at lave en udregning, der viser om legen er fair/unfair, og evt. selv finde på en tilsvarende leg der er hhv. fair og unfair.

Variation:

Aktiviteten kan varieres ved at spille med to terninger. Deltagerne kan nu få besked på at antallet af øjne skal lægges sammen, trækkes fra hinanden eller ganges. Det vil give mulighed for at træne plus/minus/gange, og med de ældre deltagere vil det være en godt anledning til at arbejde med sandsynlighed.

2 store udendørs terninger. Kridt og/eller kegler til at markere banen med.