Kategorier
3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse Matematik Stranden Ved skolen

Lige og ulige – matematikleg

Lige og ulige - matematikleg

Eleven kan udføre enkle statistiske undersøgelser og udtrykke intuitive chancestørrelser.

Tal med børnene om lige og ulige tal. Giv eksempler på et lige/ulige tal. Med ældre børn tales der om, at man kan finde ud af om et tal er lige eller ulige ved at se på antallet af enere. Lad børnene i makkerpar forklare, hvorfor man kan nøjes med at se på antallet af enere.

Marker en bane med kridt eller kegler (eller tegn den op i sandet, hvis I leger på en strand). I midten af banen markeres et “ingenmandsland” på ca. 2 meters bredde.

Halvdelen af deltagerne står bag den ene markering af “ingenmandslandet” og resten bag den anden. De to hold er hhv. det lige og det ulige hold. Instruktøren slår med en terning i ingenmandslandet. Viser terningen at lige antal øjne, skal det lige hold fange, dem fra det ulige hold inden de når at løbe ned bag deres baglinje. De deltagere der bliver fanget skifter hold. legen slutter, når alle deltagere er på samme hold.

Når I kommer tilbage til klassen, taler i om hvorvidt spillet var fair. Var der lige så stor sandsynlighed for at det blev et lige tal, som at tallet blev ulige? Og hvordan kan man undersøge om spillet er fair? Det ældre elever kan få til opgave at lave en udregning, der viser om legen er fair/unfair, og evt. selv finde på en tilsvarende leg der er hhv. fair og unfair.

Variation:

Aktiviteten kan varieres ved at spille med to terninger. Deltagerne kan nu få besked på at antallet af øjne skal lægges sammen, trækkes fra hinanden eller ganges. Det vil give mulighed for at træne plus/minus/gange, og med de ældre deltagere vil det være en godt anledning til at arbejde med sandsynlighed.

2 store udendørs terninger. Kridt og/eller kegler til at markere banen med.

Kategorier
3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse Dansk Grushullerne Lunden Stranden

Haiku digte

HAIKU DIGTE

Haiku digte

Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer.

Læs forskellige haiku-digte højt, og tal om dem. Gennemgå reglerne for et haiku-digt.

Et japansk haiku-digt består af 17 stavelser, fordelt over tre linjer med hhv. 5, 7, og 5 stavelser pr. linje. Et haiku-digt skal indeholde en natursansning, det skal henvise til en specifik begivenhed, og være skrevet i nutid.

Gå til et roligt naturområde (Grushullerne, Lunden, Kongelunden, stranden eller lignende). Giv hvert barn et papir, hvorpå de noterer deres sansninger, vejled dem gerne i at bruge alle sanserne. Herefter arbejder de sammen to og to. De starter med at læse sansningerne højt for hinanden, og med udgangspunkt i disse laver de et eller flere haiku-digte.  Tag evt. billeder der illustrerer digtene.

Når I kommer tilbage til skolen, renskriver børnene deres digte. De kan tegne til digtet, og hvis de har taget billeder på turen, kan disse også bruges til at illustrere digtet. Børnene læser deres digte højt for hinanden.

Papir, blyanter og skriveunderlag til når børnene skal lave skitser.  

Bilag til Haiku-digte

Kategorier
4. Klasse Dansk Forløb Kongelundsfortet Lunden Stranden Ved skolen

Natursyn

Natursyn

Formålet er at bevidstgøre eleverne om deres og samfundets opfattelser af naturen. Hvordan synet på natur er med til at afgøre, hvordan vi forholder os og handler ift. den.

Produkter / mål: 

  • Eleverne oplever øget bevidstgørelse om syn på naturen, inklusive deres eget.
  • Eleverne lærer om og af de materialer, som underviserne vælger at inddrage, fx H.C.Andersens ‘Grantræet’ og Piet Heins ‘Du skal plante et træ’.
  • Eleverne bliver i stand til at skrive/illustrere/fremføre deres egen fortælling baseret på noget de har oplevet i naturen. 

Tid: Flere timer før naturbesøget, der fx kan ligge på en flexdag. Flere timer efter besøget. 

Materialer: 

Roller / opgaver: 

I denne gengivelse af forløbet er der to voksne på tur med en klasse på en flexdag, en dansklærer og en udeskolevejleder. De har haft møder sammen til at forberede og aftale opgave-fordeling m.v. 

Der er oprettet et fælles dokument på Drev til at skrive aftaler, opgaver og planer i. 

Både før og efter den fælles dag med naturbesøget har dansklæreren opgaven med at varetage undervisningen i forløbet, så eleverne oplever en tydelig hjem-ude-hjem sammenhæng, altså at elementerne i udeskole-forløbet har forbindelser til hinanden.

Hvem

Opgave

Status

Vejleder

  • Formulerer skema til forståelse af natursyn
  • Undersøger historien om grushullerne

Papiret er klart. Sende som pdf til elever for oplæsning.

Lærer

  • Finder måder at arbejde med ‘Grantræet’ og Piet Hein – “fjerne og plante et træ” i sine timer med klassen før den planlagte tur.
  • Laver oplæg til, hvordan 4.a selv skal arbejde med fortælling og natursyn.

Har kort snakket natursyn med 4.a – klar til undervisning i hhv. Grantræet og Du skal plante et træ

Fælles

Næste møde: 6/9 9.00. Status-opdatering og nærmere planlægning af turen og flexdagen.

 

Plan for forløbet Læreren gennemgår grantræet med 4.a i uge 36 (det tidlige efterår er velegnet, andre tidspunkter kunne også virke).

 

Flexdagen: 8.00-10.00: Klassen deles i to grupper. Vejlederen taler natursyn med klassen, mens dansklæreren gennemgår Piet Heins ‘Du skal plante et træ’. Herefter bytter vi.

10.00-11.30 Grushullerne – Vejlederen fortæller om Grushullerne.

Eleverne går på opdagelse, finder deres genstande til deres fortælling og fotograferer dem med deres mobiler.

11.30 – 12.30: Vi spiser derude 

12.30 – 14.00: Hjemme på skolen igen. Eleverne begynder på deres fortælling, Chromebooks booket.

Vejlederen om natursyn 45 min:

  • Kort præsentation af mig selv
  • Præsentation af opgaven og begrebet natursyn – hvad betyder det mon?
  • Arbejde med opgaven ca. 20-25 minutter. 
  • Opsamling fælles – hvad har I tænkt over og skrevet på jeres papirer?
  • Evt. billeder/video/citater/lyrik om natursyn kort.

Vejlederen i Grushullerne:

  • Kort fortælling om området. Brug, fredning, hvad meningen er med området i dag. Nogen der bruger det? 
  • Organisering: base, kalde sammen, program/opgaver, tid. 
  • Materialer: turmad, drikke, affaldspose, siddeplade/presenning, elevernes mobiler, noter om grushullerne. 

Hjemme efter tur:

  • Evt. pause/frikvarter
  • Starte skrivning af fortælling – måske først fælles ide-generering, høre nogles tanker om hvad en historie kunne gå ud på/handle om.

Ideer til plot:

  • Historie-plot 1: Dyr flygter fra menneske. et dyr (fx med navn) trives i sin plante, hvad går den og laver, så kommer mennesket og forstyrrer(hund skræmmer, svært at finde ro), 
  • Historie-plot 2: Menneske hjælper dyr i nød(skade, skræmt, fjernet fra sit miljø/plante).
  • Historie-plot 3: Dyr har svært ved at genkende sine go’e gamle grushuller. Mennesket vil ændre vedligeholdet af stedet og det bliver bedre igen – både noget nyt, men også noget at det gamle.

Andet

  • Elevernes billeder kan uploades til en skoletube-kanal eller sendes til Drev for at indgå i fortællingen. Der kan udvælges ét eller flere billeder pr. elev/par/gruppe.
  • Organiseringen af eleverne i opgaven med at skabe en fortælling kan gøres på flere måder. Lærer/team/vejleder kan have en dialog om hvordan det gøres bedst i forhold til at skabe flow/samarbejde/produkt/fremlæggelse i forløbet.

Link: Natursyn – dig og natur

 

Kategorier
0. Klasse 1. Klasse 10. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse Billedkunst Biologi Forløb Geografi Kongelundsfortet Lunden Natur/teknologi SFO Stranden Ved skolen

Landart

Landart

Eleverne skal arbejde med Landart gennem samarbejdsøvelser, samt få en forståelse for at Landart kan være både store og små projekter. 

Få kendskab til kunstformen Landart samtidig med at eleverne træner deres samarbejdsevner i det frie. Lad eleverne være nysgerrige på hinanden og naturen.

Eleverne skal have kendskab til kunstformen Landart, gerne gennem eksemplariske eksempler eller videoer. Fx: https://edu21.dk/naturmandala-og-land-art/ eller https://landartpraktik.wordpress.com/eksempler-pa-landart/ 

Del eleverne i nogle grupper og lav aktiviteten “møde på midten”: https://landartpraktik.wordpress.com/materiale-til-forlobet/mode-pa-midten/ , hvor hver elev skal skrive eller tegne hvilke materialer de gerne vil bruge, hvilken form de gerne vil bruge og lave en lille skitse af værket.
Hjælpespørgsmål: Overvej, hvilket udtryk I gerne vil fremstille. Skal det være et mønster? Noget, der ligner noget andet? Brug jeres viden fra videoerne/eksemplerne.
Herefter skal gruppen blive enige om et fælles udtryk. Tal om, hvad der er muligt på stranden, skoven osv. Hver gruppe laver en endelig skitse, som de evt. kan fremlægge for andre grupper. Skitsen tages med ud i naturen.

  1. Saml eleverne. Afgræns jeres område, så eleverne ved, hvor langt de må gå hen, når de skal arbejde i grupperne. 
  2. Vis eleverne eksempler på Landart. Hent de laminerede udgaver hos FT.
  3. Introducér eleverne til dagens opgave, som er i små grupper:
    – Brug jeres skitse/overvejelser
    – Udvælg et område, som er egnet til jeres kunstværk.
    – Find materiale i naturen – pas på naturen imens!
    – Lav jeres kunstværk og fremlæg dem til sidst for hinanden.
  • Laminerede eksemplariske eksempler på Landart (hent hos FT) 
Kategorier
0. Klasse 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse Forløb Kongelundsfortet Lunden Matematik Natur/teknologi Stranden Ved skolen

Kløver-matematik

Kløver-matematik

Eleverne skal arbejde med optælling og måling.

 

Eleverne skal have kendskab til måleenheder og registrerings-strategier. 

Undersøg, hvor mange kløvere, græsstrå
eller anemoner, der er på et lille areal.

  1. Saml eleverne i en halvcirkel. Brug enten siddeunderlag eller et tov.
  2. Vis eleverne eksempler på, hvordan man afgrænser et areal og tæller antal planter. 
  3. Introducér eleverne til dagens opgave:
    – I skal arbejde 2 og 2 med opmåling og registrering.
    – Udlevér en areal-form, et registreringsark og en blyant.
  4. Tilbage i klassen skal I nu undersøge jeres registreringer. Er der forskel på, hvor mange planter, der er i de små areal-forme frem for de store osv.

Kløver-matematik Skabelon med overblik over areal, antal og noter

  • Rammer til at afgrænse et område (areal-forme)
  • Blyant
  • Registreringsark 
Kategorier
10. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse Biologi Det Maritime Hus Forløb Fysik/Kemi Geografi Matematik Natur/teknologi Stranden Ved skolen

Måling i naturen

SPEJLING I DET FRIE

Eleverne skal arbejde med måling og dataindsamling. Eleven får viden om længde, tid og vægt 

Eleverne skal have kendskab til centicubes og måling. Hvor lang er én centicubes? Og hvordan måler man noget?

Undersøg, hvor lang en snegl er, hvor mange
centicubes går der på en grankogle og
hvad måler fx 10 cm?
 

  1. Saml eleverne i en halvcirkel. Brug enten siddeunderlag eller et tov.
  2. Vis eleverne jeres (nogle I har arbejdet med i forvejen?) centicubes og tal kort om, hvordan I har brugt dem i klassen.
  3. Introducer Introducér eleverne til dagens opgave:
    – 2 og 2 skal eleverne finde ting i naturen, som de kan måle med deres centicubes.
    – Alle skal notere, hvad de har fundet og dets mål. Tegne eller skrive.
  4. Inddel eleverne i grupper, udlever 10 centicubes til hvert hold og send dem afsted.
  5. Afslut aktiviteten i halvcirklen, hvor eleverne kan komme med bud på, hvad de har målt.
  6. Tilbage i klassen samler I I elevernes resultater og sammenligner dem.
  • Centicubes
  • Notesbøger og blyanter
  • Syngeskål(Hvad er det, og hvordan bruges det?)
  • Siddeunderlag eller et langt tov
Kategorier
10. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse Biologi Det Maritime Hus Forløb Fysik/Kemi Geografi Matematik Natur/teknologi Stranden Ved skolen

Byg et dige på stranden

Byg et dige på stranden

Eleverne får kendskab til diger, der i hele verden beskytter mod oversvømmelser.

På stranden får eleverne kendskab til forskellige materialer, der kan stoppe en bølge, og hvor kraftige selv de små bølger kan være.

Fortæl klassen om diger og fremtidens klimaudfordringer

Links:

https://klimatorium.dk/digebyg/

  • Tag ned til mormorstranden
  • Eleverne går sammen i grupper af fire personer
  • Hver gruppe skal indsamle materialer på stranden til at bygge et dige – det kan være sand, sten, grene mv. der er tilgængelig på eller omkring stranden.
  • Byg diget tæt på vandkanten
  • Optage modellen på jeres telefon, så I kan se hvordan diget klarer sig mod bølgerne.
  •  

Naturmaterialer på stranden.

Kategorier
10. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse Biologi Det Maritime Hus Forløb Fysik/Kemi Geografi Matematik Natur/teknologi Stranden Ved skolen

Spejling i det frie

SPEJLING I DET FRI

Eleven kan beskrive og fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri.

Undersøg, om der er symmetri i et blad, en kogle eller et sneglehus og lav din egen spejling. 

Eleverne skal have kendskab til figurer og mønstre, samt deres spejlingssymmetri.

  1. Saml eleverne i en halvcirkel. Brug enten siddeunderlag eller et tov.
  2. Vis eleverne eksempler på spejling og tal kort om, hvad en spejling og symmetri er.
  3. Introducér eleverne til dagens opgave:
    – 2 og 2 skal eleverne finde ting i naturen, som de kan bruge til deres fremstilling.
  4. Inddel eleverne i grupper og send dem afsted.
  5. Afslut aktiviteten ved at alle går rundt og ser hinandens spejlinger – hver gruppe kan ”fremlægge” deres spejling – og læreren tager billeder til senere brug.
  6. Tilbage i klassen hænger I billederne op, så eleverne kan hente hjælp i deres egne værker til fremtidige opgaver i matematikbogen. 

    Eksempler på Spejlingsakse

 

  • Eksempler på spejling – vedlagt
  • Evt. kridt eller snor (til de elever, der har brug for at få vist symmetriakserne)
  • Siddeunderlag eller et langt tov
Kategorier
10. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse Biologi Det Maritime Hus Forløb Fysik/Kemi Geografi Matematik Natur/teknologi Stranden Ved skolen

Højdekurver på stranden

Højdekurver på stranden

Fælles Mål (efter 7.-9. kl)

  • kan forklare og demonstrere sammenhængen mellem orienteringskortets højdekurver og terrænets tredimensionale former
  • formår at konstruere tredimensionelle former (i sand eller lignende) ud fra orienteringskortets højdekurver
  • kan forklare begreberne højdekurver og ækvidistance

 (FFM Idræt AI 7.-9. kl. Natur og udeliv, IR. 7.-9. kl. IR Ordkendskab)

Lav bjerge og udform højdekurver

Øvelsen træner elevernes forståelse af kortets kurvebillede.

 

Inspiration på:

https://portals.clio.me/dk/geografi/emner/jordkloden/kartografi/korttyper/

Start med at gennemgå højdekurver og ækvidistance med eleverne – gerne med inspiration om korttyper på Clio (se link foroven).

 

I kan også sættes fokus på sand som råstof. Råstoffer som sand of grus anvendes i byggeri og vejanlæg ved fremstilling af beton og asfalt. Fint kvartssand bruges blandt andet også i glasproduktion.

Find et godt område på din skole med sand. Opgaven kan sagtens foregå i en sandkasse. Alternativ er strand rigtig god, da der er masser af plads til de små arbejdsgrupper i klassen (eleverne inddeles i små hold).

 

  • Hvert hold får udleveret en kurvetegning, hvorefter de bygger kurverne
  • Eleverne kan tegnekurvetegninger til hinanden, som de derefter skal bygge
  • Eleverne kan bygge en bakke med kurvetegning fra deres fantasi
  • Prøv at lad elevene tegne kurvetegningerne i stedet for at bygge dem
  • Lav kurvetegninger med forskellige ækvidistance.
  • Små skovle til at bygge med.
  • En spand med vand. Vand hjælper med at holde formen på sandbakken
  • Snor i forskellige farver, der viser højdekurverne
  • Kopiark med forskellige højdekurver
Kategorier
10. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse Biologi Det Maritime Hus Forløb Natur/teknologi Stranden

Fagbog om krabber

Fagbog om krabber

Fælles Mål (efter 6. kl) Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster

 

Eleverne skal skrive og illustrere en fagbog om krabber. Ved det Maritime Hus skal de lave deres egne krabbestænger og fiske efter krabber. Læreren dissekerer en krabbe og fortæller om krabben, dens levested og livscyklus. 

For at aktivere børnenes forforståelse taler I om (i grupper eller i plenum), hvad en fagbog er, og hvordan den er opbygget. Herefter læser børnene forskellige små fagbøger om dyr. Med udgangspunkt i børnenes læsning gennemgår I ord/begreber, der knytter sig til fagbøger om dyr (føde, levested, udseende, livscyklus m.v.). Hvert barn udarbejder en lille foldebog til noter, som de medbringer på turen til det Maritime Hus.

INDE: For at aktivere børnenes forforståelse taler I om (i grupper eller i plenum), hvad en fagbog er, og hvordan den er opbygget. Herefter læser børnene forskellige små fagbøger om dyr. Med udgangspunkt i børnenes læsning gennemgår I ord/begreber, der knytter sig til fagbøger om dyr (føde, levested, udseende, livscyklus m.v.). Hvert barn udarbejder en lille foldebog til noter, som de medbringer på turen til det Maritime Hus.

 

UDE: Ved det Maritime Hus deles børnene i små grupper. De instrueres kort i, hvordan de skal bygge en krabbe-fiskestang. Ud over materialerne til krabbe-fiskestangen får hver gruppe udleveret en spand, vandkikkert, fiskenet (gerne et pr. barn) og en fotobakke. Herefter skal de ud og fange krabber. Lærerens rolle er at være nysgerrig sammen med børnene og tale med dem om, hvad de fanger.  Når børnene er færdige med at fiske rengøres grejet og sættes på plads. Læreren dissekerer nu en krabbe mens han/hun fortæller om krabbens opbygning, livscyklus og levested. Turen afsluttes med at børnene skriver i deres foldebog, hvad de har lært om krabben.  

 

INDE: De børn der har lyst læser højt fra deres foldebog. Med udgangspunkt i børnenes egne noter taler I om, hvad de har lært om krabber. Læreren repetere hvordan en fagbog er opbygget, og klassen kan i fællesskab finde frem til velegnede overskrifter til fagbogen. Herefter er børnene klar til at gå i gang med at skrive og illustrere deres egen fagbog. 

Materialer til krabbe-fiskestængerne og det andet grej der skal bruges til at fiske med, ligger klar i det Maritime Hus. Krabber til dissektion skal medbringes.