Kategorier
1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse Dansk Ved skolen

Stikbold med ordklasser

Stikbold med ordklasser

Eleverne får/træner deres kendskab til forskellige ordklasser. 

Aktiviteten kan differentieres fra elev til elev. Nogle elever kan fx. bøje ordene.

Læs forskellige haiku-digte højt, og tal om dem. Gennemgå reglerne for et haiku-digt.

Et japansk haiku-digt består af 17 stavelser, fordelt over tre linjer med hhv. 5, 7, og 5 stavelser pr. linje. Et haiku-digt skal indeholde en natursansning, det skal henvise til en specifik begivenhed, og være skrevet i nutid.

  1. Eleverne spiller stikbold på et afgrænset område – gerne med flere bolde.

  2. Når eleverne bliver skudt skal de ud til læreren, for at blive genoplivet. Her får de et danskfagligtspørgsmål om ordklasser. Fx: Hvilken ordklasse hører “glad” til? Eller nævn et navneord.

  3. Aktiviteten kan differentieres fra elev til elev. Nogle elever kan fx. bøje ordene.

Papir, blyanter og skriveunderlag til når børnene skal lave skitser. 

Kategorier
2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse Dansk Ved skolen

Stafet med ordklasser

Stafet med ordklasser

Eleven har viden om ordklasser og regler for bøjning af ord.

Aktiviteten tager udgangspunkt i, at deltagerne har en begyndende forståelse for, at ord kan inddeles i ordklasser. Gennemgå de ordklasser I ønsker at arbejde med og tal om, hvad der kendetegner ordne i disse klasser.

Deltagerne deles i makkerpar/små grupper. Hver gruppe får udleveret et kridt, og stiller sig bag en markeret linje. Ca. 20 meter derfra placeres et (lamineret) myldrebillede. Børnene løber på nej skift og finder alle de navneord/udsagnsord/tillægsord de kan se på billedet.

Ordene skriver de med kridt i det område, hvor næste løber står klar. De må gerne samarbejde om at skrive ordet, og hvis et barn ikke kan finde flere navneord/udsagnsord/tillægsord må han/hun gerne løbe ned til billedet sammen med en fra sit hold.

Når I kommer tilbage til klassen, taler i om hvilke ordklasser der var det letteste/sværeste at finde på billedet. Lad børnene komme med eksempler på, hvilke ord de fandt inden for de givne ordklasser. Bøj evt. i plenum udvalgte ord.

Kridt og (laminerede) myldrebilleder.

Kategorier
3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse Matematik Stranden Ved skolen

Lige og ulige – matematikleg

Lige og ulige - matematikleg

Eleven kan udføre enkle statistiske undersøgelser og udtrykke intuitive chancestørrelser.

Tal med børnene om lige og ulige tal. Giv eksempler på et lige/ulige tal. Med ældre børn tales der om, at man kan finde ud af om et tal er lige eller ulige ved at se på antallet af enere. Lad børnene i makkerpar forklare, hvorfor man kan nøjes med at se på antallet af enere.

Marker en bane med kridt eller kegler (eller tegn den op i sandet, hvis I leger på en strand). I midten af banen markeres et “ingenmandsland” på ca. 2 meters bredde.

Halvdelen af deltagerne står bag den ene markering af “ingenmandslandet” og resten bag den anden. De to hold er hhv. det lige og det ulige hold. Instruktøren slår med en terning i ingenmandslandet. Viser terningen at lige antal øjne, skal det lige hold fange, dem fra det ulige hold inden de når at løbe ned bag deres baglinje. De deltagere der bliver fanget skifter hold. legen slutter, når alle deltagere er på samme hold.

Når I kommer tilbage til klassen, taler i om hvorvidt spillet var fair. Var der lige så stor sandsynlighed for at det blev et lige tal, som at tallet blev ulige? Og hvordan kan man undersøge om spillet er fair? Det ældre elever kan få til opgave at lave en udregning, der viser om legen er fair/unfair, og evt. selv finde på en tilsvarende leg der er hhv. fair og unfair.

Variation:

Aktiviteten kan varieres ved at spille med to terninger. Deltagerne kan nu få besked på at antallet af øjne skal lægges sammen, trækkes fra hinanden eller ganges. Det vil give mulighed for at træne plus/minus/gange, og med de ældre deltagere vil det være en godt anledning til at arbejde med sandsynlighed.

2 store udendørs terninger. Kridt og/eller kegler til at markere banen med.

Kategorier
2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse Matematik Ved skolen

Længdemåling

Længdemåling

Eleven kan anvende geometriske begreber og måle.

Eleverne skal arbejde med faglig læsning, måling og omregning fra centimeter til meter.

Inden børnene går i gang med selve aktiviteten, skal de have kendskab til enhederne cm. og m. Find i fællesskab genstande der er hhv. 1 cm. og 1 m. Gæt længdemålet på forskellige ting og mål efter.  Løs opgaver hvor man skal omregne fra cm. til m. og omvendt.

Del herefter børnene i makkerpar (eller små grupper), og giv dem fagteksten om elefanten/giraffen (vedhæftet). Børnene læser teksten højt for hinanden og marker de oplysninger, de skal bruge for at tegne dyret. Når de har læst teksten og markeret længdemålene, får de udleveret målebånd/målehjul og kridt og går i gang med at tegne.

Børnene tager deres fagtekst med ud (gerne på et clipboard, da det gør det nemmere at holde styr på teksten), måler op og tegner.

Afslut forløbet med at tale om hvad der var let/svært ved opgaven. Tal om hvorvidt de tegnede dyr kom til at se naturtro ud.

Målebånd/målehjul, kridt, fagtekst og evt. clipboards. 

Hent bilag  til Længdemåling her

 

Kategorier
2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse Matematik Ved skolen

Regnestratego

Regnestratego

Haiku digte

Eleven kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal.

Børnene skal arbejde hovedregning og regnestrategier inden for plus/minus/gange.

Aktiviteten tager udgangspunkt i, at børnene har strategier for plus/minus/gange. 

Har børnene ikke tidligere spillet levende stratego gennemgås reglerne i klassen.

Regnestratego spilles ved, at klassen deles i to hold.

Hvert hold har en kaptajn, (de første gange man spiller, kan det med fordel være en voksen). Kaptajnerne står i hver deres ende af skolegården/banen, og udleverer et kort med et regnestykke (find under ”Grej”) til hver spiller. Spillerne må ikke bytte kort indbyrdes.

Børnene skal nu fange en spiller fra det andet hold og sammenligne regnestykkerne. Den spiller, som har regnestykket med det højeste resultat, har vundet. Taberen afleverer sit kort til vinderen, og skal tilbage til sin kaptajn og have udleveret et nyt kort for at komme med i spillet igen.

Den spiller som har vundet et kort skal på samme måde aflevere det vundne kort til sin kaptajn, før han/hun kan spille videre. Fanger man en spiller, hvor resultaterne på de to kort er lige store, bytter spillerne kort.

Ud over kortene med regnestykkerne på, er der et kort med et billede af en lommeregner, som er vinderkortet. Det gælder for holdene om at finde frem til modspillernes vinderkort. Når det er fundet har holdet vundet spillerunden.

Del børnene i to grupper og find en kaptajn for hver gruppe. Kaptajnen går sammen med holdet til basen og uddeler et kort til hver spiller. Når alle spillere har et kort sættes spillet i gang. Når det lykkedes et hold at finde frem til modspillernes vinderkort (kortet med billede af en lommeregner), har de vundet og spillerunden er slut.

Som afslutning på aktiviteten taler I om, hvilke regnestykker der var lette/svære. Spørg, om der var nogle gange, hvor man kunne se, hvem der havde vundet, uden at man behøvede at regne stykkerne ud.

 

Variation

Aktiviteten kan varieres på mange måder ved at ændre spillekortene. Spil f.eks. med brøker, decimaltal eller romertal. I de helt små klasser kan man spille med tallene 0 – 20 eller med prikker som børnene skal tælle.  

I stedet for at spille med et vinder kort kan man spille på tid, eller spille indtil et af holdene ikke har flere kort tilbage. 

 

Spillekort med valgte regningsart.

Download og print kort her

Kategorier
3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse Dansk Grushullerne Lunden Stranden

Haiku digte

HAIKU DIGTE

Haiku digte

Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer.

Læs forskellige haiku-digte højt, og tal om dem. Gennemgå reglerne for et haiku-digt.

Et japansk haiku-digt består af 17 stavelser, fordelt over tre linjer med hhv. 5, 7, og 5 stavelser pr. linje. Et haiku-digt skal indeholde en natursansning, det skal henvise til en specifik begivenhed, og være skrevet i nutid.

Gå til et roligt naturområde (Grushullerne, Lunden, Kongelunden, stranden eller lignende). Giv hvert barn et papir, hvorpå de noterer deres sansninger, vejled dem gerne i at bruge alle sanserne. Herefter arbejder de sammen to og to. De starter med at læse sansningerne højt for hinanden, og med udgangspunkt i disse laver de et eller flere haiku-digte.  Tag evt. billeder der illustrerer digtene.

Når I kommer tilbage til skolen, renskriver børnene deres digte. De kan tegne til digtet, og hvis de har taget billeder på turen, kan disse også bruges til at illustrere digtet. Børnene læser deres digte højt for hinanden.

Papir, blyanter og skriveunderlag til når børnene skal lave skitser.  

Bilag til Haiku-digte

Kategorier
3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse Dansk Den Gamle By

Personkarakteristik – skriv om en person i Dragør

Personkarakteristik - skriv om en person i Dragør

Eleverne skal arbejde med personkarakteristik. 

Gennemgå ydre og indre karakteristik.

Ydre karakteristik
Det man kan se med øjet
  • Navn, alder, køn
  • Udseende
  • Kendetegn
  • Arbejde, uddannelse
  • Fritidsinteresser
  • Familieforhold, kæreste, venner
  • Bopæl
  • Sprog 
Indre karakteristik
Det man ikke kan se med øjet 
  • Baggrund 
  • Opvækst
  • Ønsker, drømme
  • Personlighed
  • Følelsesliv 
  • Holdninger
  • Religion
  • Politiske overbevisning 

Du skal skrive om en person, som kunne bo her i Dragør. Enten i gamle dage eller lige nu.

A. Planlæg

  • Skriv først alt det ned, som du ved om din person i tegningen nedenunder. 
  • Skriv dernæst fire spørgsmål til din person. Det kan fx være om, hvilket arbejde han eller hun har, hvordan personen bor, og hvad personen drømmer om.
  • Find en makker og stil dine spørgsmål – skriv svarene ned!

B. Skriv

  • Skriv nu en samlet historie om din person:
  • Start med at beslutte, hvilket hus/gade din person bor i.
  • Begynd med fakta: alder, udseende, arbejde, familie, levested osv.
  • Skriv derefter om, hvad personen kunne lave her i Dragør. Brug gadernes stemning, farver osv. i din historie. 
  • Skriv til slut om personens ønsker og drømme.

Bilag til personkarakteristik fra indidansk.dk/personkarakteristik

Bilag til personkarakteristik 

Papir, blyant, evt. clipboards 

Kategorier
3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse Billedkunst Den Gamle By

Kend din by – linoleumstryk

Kend din by - linoleumstryk

Eleven kan kommunikere gennem billeder. Børnene skal besøge kendte bygninger i Dragør og lave et linoleumstryk af bygningen.

Eleven kan kommunikere gennem billeder. Børnene skal besøge kendte bygninger i Dragør og lave et linoleumstryk af bygningen.

Besøg de kendte bygninger i Dragør. I forbindelse med besøget, kan I tale om bygningernes historie, og om hvorfor netop de valgte bygninger er kendetegnende for Dragør. Lav evt. en aftale med Museum Amager, og bed dem gå med jer på en byvandring.

Når I kommer tilbage til skolen vælger børnene, hvilken bygning de vil lave deres linoleumstryk af. Med udgangspunkt i de skitser de tegnede på turen, laver de hver især et linoleumssnit. Når billederne er færdige, kan de udstilles på skolen.

Papir, blyanter og skriveunderlag til når børnene skal lave skitser. Materialer til linoleumstryk.

Kategorier
4. Klasse Dansk Forløb Kongelundsfortet Lunden Stranden Ved skolen

Natursyn

Natursyn

Formålet er at bevidstgøre eleverne om deres og samfundets opfattelser af naturen. Hvordan synet på natur er med til at afgøre, hvordan vi forholder os og handler ift. den.

Produkter / mål: 

  • Eleverne oplever øget bevidstgørelse om syn på naturen, inklusive deres eget.
  • Eleverne lærer om og af de materialer, som underviserne vælger at inddrage, fx H.C.Andersens ‘Grantræet’ og Piet Heins ‘Du skal plante et træ’.
  • Eleverne bliver i stand til at skrive/illustrere/fremføre deres egen fortælling baseret på noget de har oplevet i naturen. 

Tid: Flere timer før naturbesøget, der fx kan ligge på en flexdag. Flere timer efter besøget. 

Materialer: 

Roller / opgaver: 

I denne gengivelse af forløbet er der to voksne på tur med en klasse på en flexdag, en dansklærer og en udeskolevejleder. De har haft møder sammen til at forberede og aftale opgave-fordeling m.v. 

Der er oprettet et fælles dokument på Drev til at skrive aftaler, opgaver og planer i. 

Både før og efter den fælles dag med naturbesøget har dansklæreren opgaven med at varetage undervisningen i forløbet, så eleverne oplever en tydelig hjem-ude-hjem sammenhæng, altså at elementerne i udeskole-forløbet har forbindelser til hinanden.

Hvem

Opgave

Status

Vejleder

  • Formulerer skema til forståelse af natursyn
  • Undersøger historien om grushullerne

Papiret er klart. Sende som pdf til elever for oplæsning.

Lærer

  • Finder måder at arbejde med ‘Grantræet’ og Piet Hein – “fjerne og plante et træ” i sine timer med klassen før den planlagte tur.
  • Laver oplæg til, hvordan 4.a selv skal arbejde med fortælling og natursyn.

Har kort snakket natursyn med 4.a – klar til undervisning i hhv. Grantræet og Du skal plante et træ

Fælles

Næste møde: 6/9 9.00. Status-opdatering og nærmere planlægning af turen og flexdagen.

 

Plan for forløbet Læreren gennemgår grantræet med 4.a i uge 36 (det tidlige efterår er velegnet, andre tidspunkter kunne også virke).

 

Flexdagen: 8.00-10.00: Klassen deles i to grupper. Vejlederen taler natursyn med klassen, mens dansklæreren gennemgår Piet Heins ‘Du skal plante et træ’. Herefter bytter vi.

10.00-11.30 Grushullerne – Vejlederen fortæller om Grushullerne.

Eleverne går på opdagelse, finder deres genstande til deres fortælling og fotograferer dem med deres mobiler.

11.30 – 12.30: Vi spiser derude 

12.30 – 14.00: Hjemme på skolen igen. Eleverne begynder på deres fortælling, Chromebooks booket.

Vejlederen om natursyn 45 min:

  • Kort præsentation af mig selv
  • Præsentation af opgaven og begrebet natursyn – hvad betyder det mon?
  • Arbejde med opgaven ca. 20-25 minutter. 
  • Opsamling fælles – hvad har I tænkt over og skrevet på jeres papirer?
  • Evt. billeder/video/citater/lyrik om natursyn kort.

Vejlederen i Grushullerne:

  • Kort fortælling om området. Brug, fredning, hvad meningen er med området i dag. Nogen der bruger det? 
  • Organisering: base, kalde sammen, program/opgaver, tid. 
  • Materialer: turmad, drikke, affaldspose, siddeplade/presenning, elevernes mobiler, noter om grushullerne. 

Hjemme efter tur:

  • Evt. pause/frikvarter
  • Starte skrivning af fortælling – måske først fælles ide-generering, høre nogles tanker om hvad en historie kunne gå ud på/handle om.

Ideer til plot:

  • Historie-plot 1: Dyr flygter fra menneske. et dyr (fx med navn) trives i sin plante, hvad går den og laver, så kommer mennesket og forstyrrer(hund skræmmer, svært at finde ro), 
  • Historie-plot 2: Menneske hjælper dyr i nød(skade, skræmt, fjernet fra sit miljø/plante).
  • Historie-plot 3: Dyr har svært ved at genkende sine go’e gamle grushuller. Mennesket vil ændre vedligeholdet af stedet og det bliver bedre igen – både noget nyt, men også noget at det gamle.

Andet

  • Elevernes billeder kan uploades til en skoletube-kanal eller sendes til Drev for at indgå i fortællingen. Der kan udvælges ét eller flere billeder pr. elev/par/gruppe.
  • Organiseringen af eleverne i opgaven med at skabe en fortælling kan gøres på flere måder. Lærer/team/vejleder kan have en dialog om hvordan det gøres bedst i forhold til at skabe flow/samarbejde/produkt/fremlæggelse i forløbet.

Link: Natursyn – dig og natur

 

Kategorier
3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse Forløb Lunden Matematik Natur/teknologi Ved skolen

Tid og længde

Tid og længde

  • Fokus på længder, opmåling og tid. 
  • Sekundært fokus på tabeller og søjlediagrammer
  • Fokus på samarbejde og deltagelse.

Forberede elever på programmet, evt. med reference til indholdet/aftaler fra timer i tiden op til. Fokus på program, aftaler, fagligt indhold, samarbejde/praktiske opgaver.

Vise visuelt så meget som muligt. Opklarende spørgsmål vigtige.

Fagligt forberedelse af elever: smartphone tidtagning og udregning, skema-forståelse (papir udleveres og vises på smartboard, pdf-fil).

Samle op på resultater og samarbejde. Resultater kan efterbehandles med tabeller inddelt i intervaller og søjlediagrammer, evt. i grupper eller fælles i klassen samt evt. noter/afskrift af eleverne.

Opmåling af baner i grupper – en bane pr. gruppe. 

Tage tid på hinanden i gruppen, regne og notere. 

Evt. et løb/stafet med opgaver til dem, der er færdige først – eller noget andet undersøgende matematik.

Link: Matematikløb