Samarbejde med andre elever i klassen. Fremstilling (1.-2. klasse)
-Færdighedsmål: Eleven kan udarbejde enkle tekster med billeder og skrift
-Vidensmål: Eleven har viden om sprogets opbygning i ord og sætninger
Fortolkning (1.-2. klasse)
-Færdighedsmål: Eleven kan lege med sprog, billeder og fortælling
-Vidensmål: Eleven har viden om enkel poetisk sprogbrug og billeder
Fremstilling (1.-2. klasse)
-Færdighedsmål: Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende
-Vidensmål: Eleven har viden om ordforråd og sproglige valgmuligheder.
Elever skal have kendskab til forskellige ordklasser
Hvad er en krokofant?
Læreren skriver: krokofant på tavlen. Eleverne kommer med bud på, hvordan en krokofant kan se ud. Eleverne gætter også på, hvilke to dyrenavne læreren har sat sammen (krokodille og elefant).
Klassen laver en brainstorm med alle de dyr, de kender. Dyrenavnene skrives på tavlen. Eleverne skal nu selv i gang med at finde på nye dyr ved at sætte forskellige stavelser sammen og lave et nyt ord. Når eleverne har lavet nogle forskellige, skal de vælge et ud, som de vil tegne og beskrive enten mundtligt eller skriftlig.
Udvidelse: De ”nye” dyr kan også bruges som hovedpersoner i en selvvalgt historie.
Popcorn
Eleverne går sammen i grupper af tre personer. På tre små stykker papir skriver de et sammensat ord på det ene, og ordet delt på de to andre papirer fx ”bilrat” ”rat” ”bil”.
Når alle elever har lavet et sæt popcorn /papirlapper, der er krøllet sammen, samles alle popcornene i en står skål. Alle elever står i en rundkreds omkring skålen og ”glæder” sig til popcorn.
Læreren kaster popcornene ud i rummet, imens hun siger ”popcorn”. Nu skal eleverne finde et popcorn/papirlap, læse ordet på popcornet og finde de to makkere, så de tilsammen kan danne det sammensatte ord.
Når alle har fundet deres makkere, fortæller hver gruppe om deres sammensatte ord og beskriver det. Papirlapperne krølles sammen og aktiviteten gentages.
Levende Domino
Det gælder om at danne så lang en kæde, som muligt. Den første elev siger et sammensat ord fx racerbil. Den elev som først finder på en nyt sammensat ord med bil (det sidste ord i det forgående ord) stiller sig ved siden af og siger sit ord fx biljagt. Sådan fortsættes øvelsen indtil klassen ikke kan finde på nye sammensatte ord. Hvor lang en række kan klassen lave? Hvis man har mange elever kan man med fordel lave øvelsen i to grupper, så flere elever aktiveres. De første par gange kan man tillade, at det er vrøvle- sammesatte ord, som ikke giver mening. Derefter kan man lave øvelsen med korrekte ord.
Kilde:
Navneord:
Fangeleg med
navneord
Skøre historier
Udsagnsord:
Tælle-trold
Levende memory
Gøre-historier
Forholdsord:
Mic efter Mac
Tillægsord:
Jeg er et dyr, hvilket dyr er jeg
Fisk med tillægsord
Flere ordklasser på spil
Stop-dans med navneord, udsagnsord og tillægsord
Stop-dans med tillægsord
Stop-dans med udsagnsord
Stop-dans med sammensatte ord
Land og by
Tavle eller Smartboard Kladdehæfte/papir samt skriveredskab.
Det store klasselokale er en del af udeskoleindsats i Dragør kommune på tværs af tre skoler, ungdomsskole og kulturinstitutioner.