Formålet er at skabe et læringsrum, hvor elever styrker deres fortrolighed og forståelse for madens vej fra jord til bord, for naturen, for økologi, madkvalitet og sund levevis. Skolehaver er praksisnær undervisning, hvor elever får fingrene i jorden og lærer at dyrke grøntager og efterfølgende anvender dem i madlavning.   

4. modul sætter fokus på, at overleve som plante. Tal med eleverne om, hvordan planterne overlever angreb og hvordan de kan forsvare sig selv.

Hvordan overlever planten under angreb
Vi skal tale om, hvordan planten overlever. Inden sommerferien talte vi om, at planten ikke har ben, men rødder. Det er smart pga. fotosyntesen, men det betyder samtidig at planten ikke kan løbe væk og dermed er udsat for fare og fjender. F.eks. kan insekter angribe planten. Flere insekter er anset som skadedyr for vores afgrøder, da de spiser dem og planterne derved giver et lavere udbytte.

Nogle af dem er et stort problem for vores afgrøder og vi mister hvert år store mængde af f.eks. hvede, kartofler og sukkerroer pga. angreb. Forskellige insekter spiser af planten på forskellig vis.

• Bladlus suger af plantens sukkersaft der transporteres rundt i planten.
• Spindemider punkterer de enkelte celler og spiser af deres indhold.
• Græshopperne tygger bare løs på bladene.
• Der er også insekter som ikke lever af de levende planter, men spiser af f.eks. tøj og tørre fødevarer såsom møl og rødbrun melbille.

Der er heldigvis insekter, der spiser andre insekter.

• Rovbiller lever af at spise andre insekter.
• Mariehønen bliver f.eks. ofte brugt som biologisk pesticid, da den spiser bladlus og andre skadedyr med stor glæde.

Så er der det fascinerende insekt:

• Eghjorten lever i 3-6 år. Den har længst tid som larve, hvor den lever under jorden. Den overvintre en enkelt vinter som puppe. Den voksne eghjort lever kun i ca. 4 uger!

Praktisk tøj
Forbered elever og forældre på, at de skal huske praktisk tøj og fodtøj (gerne gummistøvler) til dagen. 

Forældrebrev inden skolehavebesøg

Du kan også høre om modul 4 i podcasten Det Store Klasselokale

At overleve: Planter under angreb

Introduktion: Hvad er der sket siden sidst? Og i dag skal vi høste kartofler. 

Hvordan overlever planten under angreb

Vi skal tale om, hvordan planten overlever. Inden sommerferien talte vi om, at planten ikke har ben, men rødder. Det er smart pga. fotosyntesen, men det betyder samtidig at planten ikke kan løbe væk og dermed er udsat for fare og fjender. F.eks. kan insekter angribe planten. Flere insekter er anset som skadedyr for vores afgrøder, da de spiser dem og planterne derved giver et lavere udbytte.

Nogle af dem er et stort problem for vores afgrøder og vi mister hvert år store mængde af f.eks. hvede, kartofler og sukkerroer pga. angreb. Forskellige insekter spiser af planten på forskellig vis.

• Bladlus suger af plantens sukkersaft der transporteres rundt i planten.
• Spindemider punkterer de enkelte celler og spiser af deres indhold.
• Græshopperne tygger bare løs på bladene.
• Der er også insekter som ikke lever af de levende planter, men spiser af f.eks. tøj og tørre fødevarer såsom møl og rødbrun melbille.

Der er heldigvis insekter, der spiser andre insekter.

• Rovbiller lever af at spise andre insekter.
• Mariehønen bliver f.eks. ofte brugt som biologisk pesticid, da den spiser bladlus og andre skadedyr med stor glæde.

Så er der det fascinerende insekt

• Eghjorten lever i 3-6 år. Den har længst tid som larve, hvor den lever under jorden. Den overvintre en enkelt vinter som puppe. Den voksne eghjort lever kun i ca. 4 uger!

SE TRE DE PLANCHER i skolehaven. 

Lidt om det der med at vande planter:

Vande – vigtigt med regnvand ift. kunstvande, da saltindholdet i kunstvanding er højere i sammenlignet med regnvand. Udvaskning via regnvand vs. kunstvande.

Aktivitet i skolehaven

Kig til grøntsagerne og deres modning

Lug alt andet ud end kartoffelplanterne og gulerødderne – der er meget efter sommerferien, så alle skal være i gang. Lad de gamle plantedele blive ovenpå jorden, derved kommer der god næring til jorden.

Derefter høstes alle kartoflerne. 

OBS! Grønne kartofler, der har fået sollys! Fødevarestyrelsen har følgende råd: “Hvis kartofler har grønne pletter, kan de have et højt indhold af solanin, og skal derfor kasseres. Spis kun kartoflens knold, da alle de øvrige plantedele er giftige”.

Madlavning i sommerkøkkenet eller på skolen:

Forslag til anvendelse af kartofler

• Suppe
• Kartoffelsalat
• Kartoffelmadder

Alt grej finder I i Dragør skolehave.
Madlavning: 

• Sommerkøkkenet på Museet (alt køkkengrej finder I i skolehaven)
• Madlavning på skolen ved brug af lokale eller med trangia lånt af Ungdomsskolen.