Formålet er at skabe et læringsrum, hvor elever styrker deres fortrolighed og forståelse for madens vej fra jord til bord, for naturen, for økologi, madkvalitet og sund levevis. Skolehaver er praksisnær undervisning, hvor elever får fingrene i jorden og lærer at dyrke grøntager og efterfølgende anvender dem i madlavning.
2. modul sætter fokus på rødderne, som I kan tale om inden i kommer i skolehaven.
Planter har brug for en rod til to ting:
1) At stå fast i jorden, så de ikke vælter i blæsten
2) At hente vand og næring op fra jorden
De rødder man kan spise har en tredje funktion. De fungerer som et lager af energi og næring for planten, som den kan bruge om foråret, når den skal spire. Når vi spiser dem får vi også energi og næring til vores krop.
Kender I rødder, som smager bedst på grøntsagen?
Andre er det knolden der smager bedste f.eks. kartofler, jordskokker.
Rodfrugter skal vaskes grundigt før de anvendes, for at undgå jordbakterier og ofte skrælles rodfrugterne også. Rodfrugter kan spises hele rå, rives eller skæres i tern, dampes, koges, bages eller kommes i supper eller sammenkogte retter.
Praktisk tøj
Forbered elever og forældre på, at de skal huske praktisk tøj og fodtøj (gerne gummistøvler) til dagen.
Forældrebrev inden skolehavebesøg
Du kan også høre om modul 2 i podcasten Det Store Klasselokale
Velkommen til Dragør skolehave
Præsentation af dagens forløb. Hvad er der sket siden sidst med radiser og spinat – er de mon vokset?
I dag har vi fokus på rødderne
Planter har brug for en rod til to ting:
1) At stå fast i jorden, så de ikke vælter i blæsten
2) At hente vand og næring op fra jorden
De rødder man kan spise har en tredje funktion. De fungerer som et lager af energi og næring for planten, som den kan bruge om foråret, når den skal spire. Når vi spiser dem får vi også energi og næring til vores krop.
Kender I rødder, som smager bedst på grøntsagen?
Radisen
Rødbede
Gulerod
Pastinak
Peberrod
Altså den del af grøntsagen der vokser under jorden.
Andre er det knolden der smager bedste f.eks. kartofler, jordskokker.
Rodfrugter skal vaskes grundigt før de anvendes, for at undgå jordbakterier og ofte skrælles rodfrugterne også. Rodfrugter kan spises hele rå, rives eller skæres i tern, dampes, koges, bages eller kommes i supper eller sammenkogte retter.
Vi går i haven
Vi finder haveredskaberne frem og går i haven – afhængig af hvordan haven ser ud.
Find jeres havegrupper og tag en plantekasse
Såvejledning for gulerødder:
Gulerødderne skal vokse med en afstand på 2-5 cm i rækken. Det bedste er dog, at du skaber en 1-2 cm dyb rende, hvor du hælder gulerodsfrø i hele renden. Når gulerødderne er spiret, tyndes ud til 2-5 cm. Når gulerødderne er blevet til babygulerødder, bør du yderligere tynde ud i dem ved at tage hver anden.
OBS! Gulerødder er generelt nemme for dig at have med at gøre. Som nævnt kan det dog ske, at de revner eller forgrener sig, hvis de får for meget vand eller gødning. Gulerødderne kan høstes 2-3 mdr. efter såning.
Gennemgang af såning af kartofler 2-3 pr. gruppe afhængig af plads ved bedene
Såvejledning af kartofler:
Der skal være god plads til at lægge kartofler. Kartofler der lægges i foråret skal have 35 cm afstand i rækker og med 50-60 cm mellem rækkerne. Kartoflerne skal lægges ca. 4.cm under jordoverfladen med spirerne opad. Pas på at spirerne ikke knække, når kartoflerne lægges i jorden. Bekæmp skimmelangreb ved at fjerne toppen af kartoffelplanten, så sporerne ikke når ned til knoldene. Indtil at kartoflerne dækker jorden, skal du holde ukrudt nede ved at hyppe jorden op i en vold på minimum 8 cm omkring kartoffelplanterne 2-3 gange. Hypningen forebygger samtidig, at kartoflerne får lys og bliver grønne.
Til sidst vander vi radiser og spinat, så er de klar til at blive høstet i modul 3.
Aktivitet på museet eller til hjemme på skolen
KEND DIN GRØNTSAG – materialerne ligger i skolehaven
Forskellige lege omkring at kende din grøntsager
1. Grøntsags-stafet – kend din grøntsag. Eleverne inddeles i tre grupper og løber skiftevis ud til grøntsagerne, hvor de prøver at matche ord med billeder. Hver gruppe får 10 grøntsager og ti ord.
2. Efterfølgende samme aktivitet, men med sortering af grøntsagerne:
Aktivitet hjemme på skolen
Forsøg: Vandtransport i planter
Alt grej finder I i Dragør skolehave.
Til forsøget hjemme på skolen skal I bruge.
Vandtransport i planter:
Det store klasselokale er en del af udeskoleindsats i Dragør kommune på tværs af tre skoler, ungdomsskole og kulturinstitutioner.