Fag: Matematik
Brøker
4. - 7. klasse
Kan leges overalt
Ca. 5-10 minutter
Hele året
Franciska Krohn Tøgern
Eleverne skal arbejde med brøker.
De skal sammenligne to brøktal og finde ud af hvilken brøk, der er den største
Denne leg forudsætter at eleverne et vist kendskab til brøker, og at de har arbejdet med begreberne tæller og nævner.
Børnene samles og får udleveret 2 terninger hver. Man kan spille både med 6-sidede og 10-sidede terninger. Marker et område hvor legen skal foregå. Når legen starter, skal eleverne finde sammen to og to, og spille mod hinanden. På skift kaster de deres terninger. Den terning der viser det laveste antal øjne angiver altid tælleren, ligesom terningen med det højeste antal øjne angiver nævneren. Slår en elev eksempelvis hhv. 5 og 3 svarer det til ⅗. I fællesskab finder eleverne ud af, hvem der har den største brøk. Spilleren med den største brøk vinder, og siger “Yes, yes, yes”, spilleren med den laveste brøk taber, og siger “No, no, no”. Vinderen finder sammen med en anden vinder, og taberen finder sammen med en anden taber. Slår de to lige store brøker, er der omkamp.
Legen kan fortsætte i en uendelighed, men intensiteten falder typisk efter 5-10 minutter, og så er det tid til at afslutte legen.
http://detstoreklasselokale.dk/wp-content/uploads/2024/11/Skabelon-udeskole-aktiviteter-.pdf
Det store klasselokale er en del af udeskoleindsats i Dragør kommune på tværs af tre skoler, ungdomsskole og kulturinstitutioner.