Kategori: Matematik

Eleven har om viden chance-begrebet. Sandsynlighed. 

Gennemgå evt. legen inden i går ud.

Marker en bane på ca. samme størrelse som en badmintonbane (hvis der er mange deltagere, gøres banen større).

Deltagerne deles i to hold, som tager plads bag hver deres baglinje. I midten sættes de tolv kegler i korrekt rækkefølge, hver anden kegle lægges ned.

Det ene hold har til opgave at vælte alle kegler, mens det andet hold skal rejse dem alle.

Deltagerne fra de to hold skiftedes nu til at slå med de to terninger.

Slår man en 4er og en 3er, kan man enten vælte/rejse kegle nummer 4,3 eller 7 (fordi 3 + 4 = 7).

Det hold der først får væltet/rejst alle kegler har vundet.

Tal om hvilke kegler der var hhv. lettest og sværest at få væltet/rejst, og hvorfor.

De fagligt stærke elever kan regne ud hvor stor sandsynlighed der er for at vælte/rejse de forskellige kegler.

Kegler der er nummereret med tallene 1 – 12.

Terninger.

Evt. kridt til at afmærke
banen. 

Man kan vælge at spille på tid fremfor med at vinderen findes ved at alle kegler er
væltet/rejst.

http://detstoreklasselokale.dk/wp-content/uploads/2023/08/Kampen-om-keglerne-matematikleg.pdf 

Eleverne skal arbejde med data, chance og sandsynlighed.

1. Eleverne skal stå i en cirkel i makkerpar.

2. Eleverne skal nu udtænke brøker, som de skriver på deres whiteboards. Fx. 8/22

3. En gruppe ad gangen viser og siger deres brøk højt. De andre skal nu gætte, hvad den dækker over. Fx. 8 ud af 22 i klassen har hvide jakker på.

4. Øvelsen kan gøres svære ved at de skal forkorte/forlænge brøken, regne den om til decimal og procent. 

Du skal bruge whiteboards.

Eleverne skal i forbindelse med fx. brøk arbejde lave deres egne regnehistorier

1. Eleverne skal 2 og 2 ud og finde på regne-historier i skolegården.

2. Giv eleverne et eksempel: Søren og Mette fandt 9 fodbolde i hækken og skolen har 18 klasser, hvor mange klasser skal så deles om bolden?

3. Eleverne skal altså finde på små regnestykker til hinanden med ting, som de ser/finder omkring dem.

4. Eleverne kan enten dele deres historier i plenum eller finde et nyt makkerpar og dele det.

5. Aktiviteten kan laves med alle regnearter.

Eleverne arbejder med matematikfaglige spørgsmål og regnestykker

1. Eleverne spiller stikbold på et afgrænset område – gerne med flere bolde.

2. Når eleverne bliver skudt skal de ud til læreren, for at blive genoplivet. Her får de et matematikfagligtspørgsmål. Fx: Hvad er 7×2? 

3. Aktiviteten kan differentieres fra elev til elev. Nogle elever kan få svære/lette regnestykker.

4. Som en ekstra ting, kan læreren sætte 10 toppe ud, som eleverne skal bruge til at hoppe en tabel.

Evt. kegler til at afgrænse banen.

Eleven kan anvende naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge

Aktiviteten tager udgangspunkt i at børnene har en begyndende forståelse for tallenes rækkefølge og talmønstre.

Børnene deles i makkerpar og får udleveret et gadekridt. Sammen skal de tegne en slange, og skrive så mange tal som muligt i slangens krop (i den rigtige rækkefølge). Lad gerne børnene gå på slangen undervejs, og lad dem sige tallene højt, mens de går på slangen. De børn der har nemt ved tallene, vil kunne gå baglæns og/eller hoppe 10’ere.

Når alle makkerpar har lavet en slange af en vis længde, kan man lave forskellige aktiviteter på talslangen. Man kan eksempelvis give børnene til opgave at løbe hen til et tal med 3 enere, lægge en sten på alle tal med 2 tiere, finde det tal som er 10 større end 23 eller lignende.

Når I kommer tilbage til klassen, taler i om hvilke mønstre i kunne se i talrækken.

Kridt.

Eleven har viden om  naturlige tals opbygning  i titalssystemet.

Legen tager udgangspunkt i at deltagerne har en begyndende forståelse for positionssystemet. Tal med børnene om tiere og tiere inden i går i gang med aktiviteten.

Deltagerne arbejder sammen i makkerpar. Hvert makkerpar får udleveret et kridt og 4 – 6 ærteposer (aktiviteten bliver vanskeligere jo flere ærteposer deltagerne har, så giv ekstra poser til de børn, der har brug for en ekstra udfordring).

Makkerparrene tegner nu en dartskive på banen med 2 cirkler. Det giver 10 point at ramme den inderste cirkel og 1 point at ramme den yderste. Rammer man helt udenfor skiven får man 0 point. Hvert makkerpar arbejder sammen om, at få så mange point som muligt. Efter hver runde skriver de, hvor mange point de har fået.

De bestemmer selv, hvor de vil kaste fra og kan justere afstanden undervejs, så det bliver lettere/svære at ramme.

Når I kommer tilbage til klassen, taler i om hvor mange point man højst kan få med X-antal ærteposer. Tal også om, hvorvidt det er muligt at få eksempelvis 46 point med 7 ærteposer, og få børnene til at forklare hvorfor/hvorfor ikke man kan det. 

Kridt og ærteposer.

Aktiviteten kan varieres ved ændre på antallet af ærteposer eller på dartskivens udformning. Nogle børn vil allerede i 1. kl. kunne arbejde med en skive hvor der både er 1000, 100, 10 og 1 på skiven. I ældre klasser kan man i stedet for en skive med hele tal, lave en med brøker. På den måde kan sværhedsgraden justeres betydeligt.

http://detstoreklasselokale.dk/wp-content/uploads/2023/06/10er-dart-matematikleg.pdf

Eleven kan anvende geometriske begreber og måle.

Eleverne skal arbejde med faglig læsning, måling og omregning fra centimeter til meter.

Inden børnene går i gang med selve aktiviteten, skal de have kendskab til enhederne cm. og m. Find i fællesskab genstande der er hhv. 1 cm. og 1 m. Gæt længdemålet på forskellige ting og mål efter.  Løs opgaver hvor man skal omregne fra cm. til m. og omvendt.

Del herefter børnene i makkerpar (eller små grupper), og giv dem fagteksten om elefanten/giraffen (vedhæftet). Børnene læser teksten højt for hinanden og marker de oplysninger, de skal bruge for at tegne dyret. Når de har læst teksten og markeret længdemålene, får de udleveret målebånd/målehjul og kridt og går i gang med at tegne.

Børnene tager deres fagtekst med ud (gerne på et clipboard, da det gør det nemmere at holde styr på teksten), måler op og tegner.

Afslut forløbet med at tale om hvad der var let/svært ved opgaven. Tal om hvorvidt de tegnede dyr kom til at se naturtro ud.

Målebånd/målehjul, kridt, fagtekst og evt. clipboards. 

Hent bilag  til Længdemåling her