Kategori: Matematik

Eleverne skal arbejde med data, chance og sandsynlighed.

1. Eleverne skal stå i en cirkel i makkerpar.

2. Eleverne skal nu udtænke brøker, som de skriver på deres whiteboards. Fx. 8/22

3. En gruppe ad gangen viser og siger deres brøk højt. De andre skal nu gætte, hvad den dækker over. Fx. 8 ud af 22 i klassen har hvide jakker på.

4. Øvelsen kan gøres svære ved at de skal forkorte/forlænge brøken, regne den om til decimal og procent. 

Du skal bruge whiteboards.

Eleverne skal i forbindelse med fx. brøk arbejde lave deres egne regnehistorier

1. Eleverne skal 2 og 2 ud og finde på regne-historier i skolegården.

2. Giv eleverne et eksempel: Søren og Mette fandt 9 fodbolde i hækken og skolen har 18 klasser, hvor mange klasser skal så deles om bolden?

3. Eleverne skal altså finde på små regnestykker til hinanden med ting, som de ser/finder omkring dem.

4. Eleverne kan enten dele deres historier i plenum eller finde et nyt makkerpar og dele det.

5. Aktiviteten kan laves med alle regnearter.

Eleverne arbejder med matematikfaglige spørgsmål og regnestykker

1. Eleverne spiller stikbold på et afgrænset område – gerne med flere bolde.

2. Når eleverne bliver skudt skal de ud til læreren, for at blive genoplivet. Her får de et matematikfagligtspørgsmål. Fx: Hvad er 7×2? 

3. Aktiviteten kan differentieres fra elev til elev. Nogle elever kan få svære/lette regnestykker.

4. Som en ekstra ting, kan læreren sætte 10 toppe ud, som eleverne skal bruge til at hoppe en tabel.

Evt. kegler til at afgrænse banen.

Eleven kan anvende naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge

Aktiviteten tager udgangspunkt i at børnene har en begyndende forståelse for tallenes rækkefølge og talmønstre.

Børnene deles i makkerpar og får udleveret et gadekridt. Sammen skal de tegne en slange, og skrive så mange tal som muligt i slangens krop (i den rigtige rækkefølge). Lad gerne børnene gå på slangen undervejs, og lad dem sige tallene højt, mens de går på slangen. De børn der har nemt ved tallene, vil kunne gå baglæns og/eller hoppe 10’ere.

Når alle makkerpar har lavet en slange af en vis længde, kan man lave forskellige aktiviteter på talslangen. Man kan eksempelvis give børnene til opgave at løbe hen til et tal med 3 enere, lægge en sten på alle tal med 2 tiere, finde det tal som er 10 større end 23 eller lignende.

Når I kommer tilbage til klassen, taler i om hvilke mønstre i kunne se i talrækken.

Kridt.

Eleven har viden om  naturlige tals opbygning  i titalssystemet.

Legen tager udgangspunkt i at deltagerne har en begyndende forståelse for positionssystemet. Tal med børnene om tiere og tiere inden i går i gang med aktiviteten.

Deltagerne arbejder sammen i makkerpar. Hvert makkerpar får udleveret et kridt og 4 – 6 ærteposer (aktiviteten bliver vanskeligere jo flere ærteposer deltagerne har, så giv ekstra poser til de børn, der har brug for en ekstra udfordring).

Makkerparrene tegner nu en dartskive på banen med 2 cirkler. Det giver 10 point at ramme den inderste cirkel og 1 point at ramme den yderste. Rammer man helt udenfor skiven får man 0 point. Hvert makkerpar arbejder sammen om, at få så mange point som muligt. Efter hver runde skriver de, hvor mange point de har fået.

De bestemmer selv, hvor de vil kaste fra og kan justere afstanden undervejs, så det bliver lettere/svære at ramme.

Når I kommer tilbage til klassen, taler i om hvor mange point man højst kan få med X-antal ærteposer. Tal også om, hvorvidt det er muligt at få eksempelvis 46 point med 7 ærteposer, og få børnene til at forklare hvorfor/hvorfor ikke man kan det. 

Variation:

Aktiviteten kan varieres ved ændre på antallet af ærteposer eller på dartskivens udformning. Nogle børn vil allerede i 1. kl. kunne arbejde med en skive hvor der både er 1000, 100, 10 og 1 på skiven. I ældre klasser kan man i stedet for en skive med hele tal, lave en med brøker. På den måde kan sværhedsgraden justeres betydeligt.

Kridt og ærteposer.

Eleven kan anvende geometriske begreber og måle.

Eleverne skal arbejde med faglig læsning, måling og omregning fra centimeter til meter.

Inden børnene går i gang med selve aktiviteten, skal de have kendskab til enhederne cm. og m. Find i fællesskab genstande der er hhv. 1 cm. og 1 m. Gæt længdemålet på forskellige ting og mål efter.  Løs opgaver hvor man skal omregne fra cm. til m. og omvendt.

Del herefter børnene i makkerpar (eller små grupper), og giv dem fagteksten om elefanten/giraffen (vedhæftet). Børnene læser teksten højt for hinanden og marker de oplysninger, de skal bruge for at tegne dyret. Når de har læst teksten og markeret længdemålene, får de udleveret målebånd/målehjul og kridt og går i gang med at tegne.

Børnene tager deres fagtekst med ud (gerne på et clipboard, da det gør det nemmere at holde styr på teksten), måler op og tegner.

Afslut forløbet med at tale om hvad der var let/svært ved opgaven. Tal om hvorvidt de tegnede dyr kom til at se naturtro ud.

Målebånd/målehjul, kridt, fagtekst og evt. clipboards. 

Hent bilag  til Længdemåling her

Eleven kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal.

Børnene skal arbejde hovedregning og regnestrategier inden for plus/minus/gange.

Aktiviteten tager udgangspunkt i, at børnene har strategier for plus/minus/gange. 

Har børnene ikke tidligere spillet levende stratego gennemgås reglerne i klassen.

Regnestratego spilles ved, at klassen deles i to hold.

Hvert hold har en kaptajn, (de første gange man spiller, kan det med fordel være en voksen). Kaptajnerne står i hver deres ende af skolegården/banen, og udleverer et kort med et regnestykke (find under ”Grej”) til hver spiller. Spillerne må ikke bytte kort indbyrdes.

Børnene skal nu fange en spiller fra det andet hold og sammenligne regnestykkerne. Den spiller, som har regnestykket med det højeste resultat, har vundet. Taberen afleverer sit kort til vinderen, og skal tilbage til sin kaptajn og have udleveret et nyt kort for at komme med i spillet igen.

Den spiller som har vundet et kort skal på samme måde aflevere det vundne kort til sin kaptajn, før han/hun kan spille videre. Fanger man en spiller, hvor resultaterne på de to kort er lige store, bytter spillerne kort.

Ud over kortene med regnestykkerne på, er der et kort med et billede af en lommeregner, som er vinderkortet. Det gælder for holdene om at finde frem til modspillernes vinderkort. Når det er fundet har holdet vundet spillerunden.

Del børnene i to grupper og find en kaptajn for hver gruppe. Kaptajnen går sammen med holdet til basen og uddeler et kort til hver spiller. Når alle spillere har et kort sættes spillet i gang. Når det lykkedes et hold at finde frem til modspillernes vinderkort (kortet med billede af en lommeregner), har de vundet og spillerunden er slut.

Som afslutning på aktiviteten taler I om, hvilke regnestykker der var lette/svære. Spørg, om der var nogle gange, hvor man kunne se, hvem der havde vundet, uden at man behøvede at regne stykkerne ud.

Variation

Aktiviteten kan varieres på mange måder ved at ændre spillekortene. Spil f.eks. med brøker, decimaltal eller romertal. I de helt små klasser kan man spille med tallene 0 – 20 eller med prikker som børnene skal tælle.  

I stedet for at spille med et vinder kort kan man spille på tid, eller spille indtil et af holdene ikke har flere kort tilbage. 

Spillekort med valgte regningsart.

Download og print kort her

Eleven kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge. Børnene skal arbejde med talfølger, tallinjen og afrunding. 

Aktiviteten tager udgangspunkt i, at eleverne tidligere har arbejdet med tallinjen. Inden I går i gang med aktiviteten, taler I om tallenes rækkefølge og talmønstre. Læreren forklarer/repeterer, hvad en hel tier er, og sammen taler I om, hvordan og hvornår man afrunder.

Kald børnene til samling, og stil dem på en række eller i en cirkel (brug evt. tovet et tov til at markere). Vis børnene talkortene, og fortæl ganske kort, at de skal hjælpe hinanden med at hænge tallene i rigtig rækkefølge. Den første stolpe er nr. 0, den næste 10 og så fremdeles. Herefter løber børnene frem og tilbage med et tal ad gangen og hænger det på tallinjen. Lærerens opgave er at observere eleverne og støtte de børn, som har vanskeligt ved at finde ud af, hvor tallene skal hænge.

Nu samles tallene sammen igen. Lad evt. pigerne hente de lige tal og drengene de ulige, så også de begreber bliver repeteret.

I anden runde skal tallene ikke hænges op i rækkefølge, men lægges ved den stolpe, som tallet er tættest på (nærmeste 10’er). Tag en kort snak om, hvordan man afrunder tallet i midten (eks. 15), og hvordan man ved, hvilken 10’er tallet er tættest på.

Afrund inde i klassen med en samtale om, hvilke tal der var lette/svære at placere.

Variation

På mellemtrinnet kan der arbejdes med tallinjen ifm. med brøker/decimaltal. På samme måde som beskrevet herover sætter børnene brøkerne i den rigtige rækkefølge og hænger dem på tallinjen. Efterfølgende kan de afrunde brøkerne/decimaltallene til nærmeste hele tal.

Tøjsnor/reb, tøjklemmer og tallene 0 – 100 i A4 papir (helst laminerede).