At overleve: Planternes forsvar
Introduktion: Hvad er der sket siden sidst? og i dag høster vi gulerødder og gør jorden klar til næste hold i foråret.
Hvordan kan en plante forsvare sig?
- Med gift
- Med torne
- Mindske plantens fordøjelighed, hos den der angriber planten
- Udsende duftstoffer, der advarer andre planter i familien
- Udsender kemikalier, der tiltrækker rovdyr til at spise de dyr, der angriber planten
- Omdirigere planteædere over til de gamle blade ved at udsende stærke smagsstoffer (Wasabi og sennep)
- Kødædende planter
Planterne har været her i 500 mio. år og de har prøvet at beskytte sig selv mod dyr og mennesker. Planter tilegner sig disse egenskaber for at overleve og bevare forplantning.
Fortæl om brændenælden som eksempel (Planché med brændenælde):
Brændenældens blade har små hår over det hele – det er brændhår, og hvis du rør ved et hår, vil det brænde i din hud, da bladet og håret efterlader en syre der brænder. Planten gør det for at forsvare sig selv.
Du kan spise brændenælder. De indeholder både A, B, C og D vitaminer f.eks. kan du lave brændenældete, brændenældesupper eller pandekager med brændenælder eller urtefrikadeller.
Du kan også bruge brændenælder til at sy, spinde eller væve med. Nælde kommer også af ordet væve.
Det er brændenældens stængel der er fuld af lange fibre, som man i gamle dage brugte til at sy og væve med. Du kan plukke en brændenælde, fjerne bladene og læg stænglerne i blød. Efter nogle dage kan du få fibrene fri og dem kan du væve med. Du kan f.eks. lave et reb ud af fibrene.
Huske, hvis du brænder dig på brændenælder, så kan du bruge mælkebøttesaft, saft fra andre brændenælder eller dit eget spyt.
Kender I smagen på plantens forsvarsstoffer
- Radiser (kan I huske smagen?)
- Sennep
- Wasabi
- Karse
- Peberrod
At overleve: Frøet – en overlevelseskapsel til næste generation
I kan også tale om hvordan frøet kan overleve til næste forår, hvor 2. klasserne kommer. Når frugterne er sat – hvad har planterne af taktikker for at sprede sine frø.
Taktikker:
- Pust på mælkebøtte
- Et æble eller et bær – gør sig lækker
- Mekaniske – Overtryk eller popper
- Vind/regn
- Dyr (spredning) og (frø der skal gennem maven på dyr)
- Røg – signal for at spire.
Jordforbedring til næste hold i foråret
Nu skal der ro og næring til jorden.
Ro: Jorden skal bearbejdes så lidt som muligt, så regnorme og andre mikroliv ikke forstyrres.
Næring: Tilføres i form af organisk materiale, som mikroorganismerne kan leve af, omdanne og trives i.
Næring i jorden? husdyrgødning, kompost eller planterester. F.eks. spreder museets folk hestemøg på marken. Næring lægges oven på jorden, hvor det tilfører næring og fungerer som skygning for ukrudt.
Aktivitet i haven
Gulerødderne graves op – hvis der ikke er nok suppleres.
Efterfølgende fjernes alt ukrudt, som kan blive liggende for at give næring. Evt. kan der dyrkes efterafgrøder i samarbejde med Amagermuseet.
Forslag til madlavning ved museet eller skolen:
- Gulerodsstave med dip
- Råkostsalat
- Gulerodskage