Kategorier
2. Klasse 3. Klasse Amagermuseet Biologi Forløb Geografi Matematik Natur/teknologi Ved skolen

Skolehave – 3. modul

Skolehave - 3. modul

Formålet er at skabe et læringsrum, hvor elever styrker deres fortrolighed og forståelse for madens vej fra jord til bord, for naturen, for økologi, madkvalitet og sund levevis. Skolehaver er praksisnær undervisning, hvor elever får fingrene i jorden og lærer at dyrke grøntager og efterfølgende anvender dem i madlavning.   

3. modul sætter fokus på, hvordan planter formere sig. Tal med eleverne om bestøvning inden i kommer i skolehave. 

Hvordan formerer planten sig – se planche i skolehaven
Hvis en plante skal sætte frø, skal den bestøves. Det vil sige, at blomsterstøv (pollen) fra de hanlige dele af en blomst skal flyttes over til de hunlige dele af en blomst på en anden plante. Da blomster ikke kan gå, er de nødt til at få hjælp til at blive bestøvet. De kan få hjælp af:

Dyr: Især insekter bliver lokket af blomsternes farver, dufte og søde nektar til at bære blomsterstøv fra hanblomst til hunblomst. De planter der bliver bestøvet af insekter, sætter ofte smukke, farverige og duftende blomster. Bier, insekter og andre dyr f.eks. firben kan bestøve.

Vind: En del planter bruger vind til at bære blomsterstøv (pollen) fra hanblomsten til hunblomsten. De planter der bliver bestøvet af vinden behøver ikke at sætte flotte blomster. Græs og mange træer er eksempler på planter der bliver bestøvet af vinden.

Selvbestøvning: Ukrudt kan bestøve sig selv. Obs på ved anden bestøvning modnes hanlige og hunlige dele på planten på forskellige tidspunkter, så de undgår indavl – smart. Dvs. at de er afhængige af hjælp fra bier og insekter til at sprede sig.

Praktisk tøj
Forbered elever og forældre på, at de skal huske praktisk tøj og fodtøj (gerne gummistøvler) til dagen. 

Forældrebrev inden skolehavebesøg

Du kan også høre om modul 3 i podcasten Det Store Klasselokale

Hvordan formere planten sig?

Introduktion: Hvad er der sket siden sidst?

Hvordan formerer planten sig – se planche i skolehaven
Hvis en plante skal sætte frø, skal den bestøves. Det vil sige, at blomsterstøv (pollen) fra de hanlige dele af en blomst skal flyttes over til de hunlige dele af en blomst på en anden plante. Da blomster ikke kan gå, er de nødt til at få hjælp til at blive bestøvet. De kan få hjælp af:

Dyr: Især insekter bliver lokket af blomsternes farver, dufte og søde nektar til at bære blomsterstøv fra hanblomst til hunblomst. De planter der bliver bestøvet af insekter, sætter ofte smukke, farverige og duftende blomster. Bier, insekter og andre dyr f.eks. firben kan bestøve.

Vind: En del planter bruger vind til at bære blomsterstøv (pollen) fra hanblomsten til hunblomsten. De planter der bliver bestøvet af vinden behøver ikke at sætte flotte blomster. Græs og mange træer er eksempler på planter der bliver bestøvet af vinden.

Selvbestøvning: Ukrudt kan bestøve sig selv. Obs på ved anden bestøvning modnes hanlige og hunlige dele på planten på forskellige tidspunkter, så de undgår indavl – smart. Dvs. at de er afhængige af hjælp fra bier og insekter til at sprede sig.

Aktivitet i skolehaven

  • Luge ud i haven
  • Høst radiser og spinat 
  • Så blomster til bierne – ude i siderne eller langs hegnet?
  • Hjælp hinanden med at vande alle bede, hvis de mangler vand.

Aktivitet ved museet eller hjemme på skole

Fokus på biens liv

 

Alt grej finder I i Dragør skolehave.
Til aktivitet ved museet eller hjemme på skolen skal I bruge.

  • Plancheer der ligger i skolehaven 
  • Rekvisitter til anden leg “Biens liv”

    Poser med farvede kugler og lyserøde buffs til fangerne ligger i skolehaven.

Kategorier
2. Klasse 3. Klasse Amagermuseet Biologi Forløb Geografi Matematik Natur/teknologi Ved skolen

Skolehave – 2. modul

Skolehave - 2. modul

Formålet er at skabe et læringsrum, hvor elever styrker deres fortrolighed og forståelse for madens vej fra jord til bord, for naturen, for økologi, madkvalitet og sund levevis. Skolehaver er praksisnær undervisning, hvor elever får fingrene i jorden og lærer at dyrke grøntager og efterfølgende anvender dem i madlavning.   

2. modul sætter fokus på rødderne, som I kan tale om inden i kommer i skolehaven. 

Planter har brug for en rod til to ting:

1) At stå fast i jorden, så de ikke vælter i blæsten

2) At hente vand og næring op fra jorden

De rødder man kan spise har en tredje funktion. De fungerer som et lager af energi og næring for planten, som den kan bruge om foråret, når den skal spire. Når vi spiser dem får vi også energi og næring til vores krop.

Kender I rødder, som smager bedst på grøntsagen?

  • Radise
  • Rødbede
  • Gulerod
  • Pastinak
  • Peberrod
  • Altså den del af grøntsagen der vokser under jorden.

Andre er det knolden der smager bedste f.eks. kartofler, jordskokker.

Rodfrugter skal vaskes grundigt før de anvendes, for at undgå jordbakterier og ofte skrælles rodfrugterne også. Rodfrugter kan spises hele rå, rives eller skæres i tern, dampes, koges, bages eller kommes i supper eller sammenkogte retter.

Praktisk tøj
Forbered elever og forældre på, at de skal huske praktisk tøj og fodtøj (gerne gummistøvler) til dagen. 

Forældrebrev inden skolehavebesøg

Du kan også høre om modul 2 i podcasten Det Store Klasselokale

Velkommen til Dragør skolehave
Præsentation af dagens forløb. Hvad er der sket siden sidst med radiser og spinat – er de mon vokset?

I dag har vi fokus på rødderne

Planter har brug for en rod til to ting:

1) At stå fast i jorden, så de ikke vælter i blæsten

2) At hente vand og næring op fra jorden

De rødder man kan spise har en tredje funktion. De fungerer som et lager af energi og næring for planten, som den kan bruge om foråret, når den skal spire. Når vi spiser dem får vi også energi og næring til vores krop.

Kender I rødder, som smager bedst på grøntsagen?
Radisen
Rødbede
Gulerod
Pastinak
Peberrod
Altså den del af grøntsagen der vokser under jorden.

Andre er det knolden der smager bedste f.eks. kartofler, jordskokker.

Rodfrugter skal vaskes grundigt før de anvendes, for at undgå jordbakterier og ofte skrælles rodfrugterne også. Rodfrugter kan spises hele rå, rives eller skæres i tern, dampes, koges, bages eller kommes i supper eller sammenkogte retter.

Vi går i haven
Vi finder haveredskaberne frem og går i haven – afhængig af hvordan haven ser ud.

Find jeres havegrupper og tag en plantekasse

  • Måske er radiserne klar???
  • Luge ud – og tynd ud i radiser og spinat. Hvis de er for mange tæt på hiannden, kan de ikke vækste.
  • Gør resten af området fint – så det er klar til såning af gulerødder og kartofler. Give området til kartofler lidt gødning.
  • gennemgang af såning af gulerødder

Såvejledning for gulerødder:
Gulerødderne skal vokse med en afstand på 2-5 cm i rækken. Det bedste er dog, at du skaber en 1-2 cm dyb rende, hvor du hælder gulerodsfrø i hele renden. Når gulerødderne er spiret, tyndes ud til 2-5 cm. Når gulerødderne er blevet til babygulerødder, bør du yderligere tynde ud i dem ved at tage hver anden.

OBS! Gulerødder er generelt nemme for dig at have med at gøre. Som nævnt kan det dog ske, at de revner eller forgrener sig, hvis de får for meget vand eller gødning. Gulerødderne kan høstes 2-3 mdr. efter såning.

Gennemgang af såning af kartofler 2-3 pr. gruppe afhængig af plads ved bedene

Såvejledning af kartofler:
Der skal være god plads til at lægge kartofler. Kartofler der lægges i foråret skal have 35 cm afstand i rækker og med 50-60 cm mellem rækkerne. Kartoflerne skal lægges ca. 4.cm under jordoverfladen med spirerne opad. Pas på at spirerne ikke knække, når kartoflerne lægges i jorden. Bekæmp skimmelangreb ved at fjerne toppen af kartoffelplanten, så sporerne ikke når ned til knoldene. Indtil at kartoflerne dækker jorden, skal du holde ukrudt nede ved at hyppe jorden op i en vold på minimum 8 cm omkring kartoffelplanterne 2-3 gange. Hypningen forebygger samtidig, at kartoflerne får lys og bliver grønne.

Til sidst vander vi radiser og spinat, så er de klar til at blive høstet i modul 3. 

Aktivitet på museet eller til hjemme på skolen

KEND DIN GRØNTSAG – materialerne ligger i skolehaven

Forskellige lege omkring at kende din grøntsager

1. Grøntsags-stafet – kend din grøntsag. Eleverne inddeles i tre grupper og løber skiftevis ud til grøntsagerne, hvor de prøver at matche ord med billeder. Hver gruppe får 10 grøntsager og ti ord.

2. Efterfølgende samme aktivitet, men med sortering af grøntsagerne:

  • Vægt
  • Længde
  • Omkreds
  • Farveskala
  • Dem der har frø
  • Plantes med frø og lægges som et løg
  • Dem der sætter blomst
  • Den flotteste
  • Den der smager bedst.

Aktivitet hjemme på skolen

Forsøg: Vandtransport i planter

Alt grej finder I i Dragør skolehave.
Til forsøget hjemme på skolen skal I bruge.
Vandtransport i planter: 

  • Bladselleri stængler med blade foroven (så frisk som muligt)
  • Vand
  • Rød og blå frugtfarve
  • Glas
  • Kniv
Kategorier
2. Klasse 3. Klasse Amagermuseet Biologi Forløb Geografi Matematik Natur/teknologi Ved skolen

Skolehave – 1. modul

Skolehave - 1. modul

Formålet er at skabe et læringsrum, hvor elever styrker deres fortrolighed og forståelse for madens vej fra jord til bord, for naturen, for økologi, madkvalitet og sund levevis. Skolehaver er praksisnær undervisning, hvor elever får fingrene i jorden og lærer at dyrke grøntager og efterfølgende anvender dem i madlavning.   

Første 1. modul i skolehaven kræver ikke meget forberedelse, men det vil være godt at forberede eleverne på planters udseende og fotosyntese.

Planterne

Hvad spiser planten

Den enkle fotosyntese, der fortæller at blad og stængel spiser lys og luft. Kender I det, når blomsten drejer mod solen – måske derhjemme i vindueskarmen?

Hvad består en plante af?

Rod, stænglen, bladet, blomsten, frugten og frøet. Tal om de enkelte dele af en plante ud fra syv plancher over plantelære i redskabskuret.

Praktisk tøj
Forbered elever og forældre på, at de skal huske praktisk tøj og fodtøj (gerne gummistøvler) til dagen. 

Forældrebrev inden skolehavebesøg

Du kan også høre om modul 1 i podcasten Det Store Klasselokale

Velkommen til Dragør skolehave
Fortæl om Dragør skolehave.

Præsentation med Amagermuseet og vejleder

  • Vis haveområdet og regler
  • Toiletter og håndvask
  • Madpakkeområde
  • Regler ift. museet, besøgende, frivillige og
  • Dyr

Kend dine haveredskaber

  • Greb, planteske
  • Hakkejern
  • Rive
  • Lugeklo
  • Vandkande
  • Spand
  • Trillebør
  • Frøglas
  • Saks, lineal, tusser mv.
  • Snor, bambuspinde og plantepind

Planterne

Hvad spiser planten
Den enkle fotosyntese, der fortæller at blad og stængel spiser lys og luft. Kender I det, når blomsten drejer mod solen – måske derhjemme i vindueskarmen?

Hvad består en plante af?
Rod, stænglen, bladet, blomsten, frugten og frøet. Tal om de enkelte dele af en plante ud fra syv plancher over plantelære i redskabskuret.

Opdeling i havegrupper

  • Fem grupper i klassen med 5-6 elever i hver gruppe. (Regnormedans)
  • Hver gruppe får en plantekasse.
  • Plantekasse: Bambuspinde, snor, bed-pinde, glas med frø, tusser (poka), Så-pinde til dybde, økologiske frø, lineal.
  • Gruppen finder et havenavn og dekorere et skilt
  • At vande med økologisk gødning

Inden vi planter skal vi vande jorden. Vi tager en del af den flydende økologiske gødning (tanggødning – lav en fortælling om tanggødning) over i vandkanden og hælder derefter vand i. Hver gruppe fra klassen får en vandkande, som de skal vande med på deres stykke jord.

Frø

  • Hvad er et frø og hvor kommer de forskellige frø fra?
  • Smag dem og kom med et bud!
  • Fortæl om såningen, som de lige om lidt skal i gang med
  • Smag på frø: Sesam, græskarkerner, sennepsfrø, hørfrø, solsikkekerner, mv. 

Nu skal vi plante

Radise – Cherry Belle

  • En lille fortælling om radiser
  • Opsæt plantesnor mv. til en lige linje 
  • Så-pindene til radiser (1-1,5 cm dybde)
  • Udlevering af frø til radiser 
  • Beplantning

Du kan så radiser fra april. Planten behøver kun 3 grader for at vokse. De skal sås i rækker, der er 1-1,5 cm dybe, og der bør være 15 cm mellem rækkerne. 

Når de små kimplanter er kommet op af jorden, bør du tynde ud i planterne, så der er to cm mellem rækkerne. Ved at vande rigeligt og høste radiserne, når de er små, kan du sørge for, at de bliver milde i smagen. Der går ml. 2-3 uger før du kan høste radiserne. https://dyrk.nu/afgroeder/radise

Spinat – Cima Dominant

  • En lille fortælling om spinat 
  • Gør område klar til spinat 
  • Så-pinde (2-3 cm dybde)  
  • Elever får udleveret frø til såning af spinat
  • Beplantning

Det er godt at så spinat i foråret. Kultiver jorden inden du sår spinat, så den er porøs og renset for sten, løse rødder og ukrudt – tilføj lidt kompost eller ler til tør jord og kalk til sur jord. 

Så i 2-3 dybde med en afstand på 25-30 cm ml. rækkerne. 5 cm ml. hvert frø i så-perioden. Der skal vandes lige efter såning, så jorden er fugtig. 

Udtynd i spinaten, når den er spiret frem, så planteafstanden er 10-15 cm. Tynd ud ved at rykke de små spirer op med rod. På denne måde udvikles planternes bedst. Spirerne kan sagtens spises.  https://dyrk.nu/afgroeder/spinat

Høst, når spinatplanterne er 20-30 cm.

Aktivitet til hjemme på skolen
Lav din egen plantekasse

Alt grej finder I i Dragør skolehave.
Til aktiviteten hjemme i klassen skal i bruge.

Lav din egn plantekasse:

  • Skotøjsæske
  • Pap
  • Saks
  • Tape
  • Potte (eller lille plastikbæger, fx. 250 ml Creme fraiche)
  • Jord
  • Bønnefrø
Kategorier
10. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse Biologi Det Maritime Hus Forløb Fysik/Kemi Geografi Matematik Natur/teknologi Stranden Ved skolen

Højdekurver på stranden

Højdekurver på stranden

Fælles Mål (efter 7.-9. kl)

  • kan forklare og demonstrere sammenhængen mellem orienteringskortets højdekurver og terrænets tredimensionale former
  • formår at konstruere tredimensionelle former (i sand eller lignende) ud fra orienteringskortets højdekurver
  • kan forklare begreberne højdekurver og ækvidistance

 (FFM Idræt AI 7.-9. kl. Natur og udeliv, IR. 7.-9. kl. IR Ordkendskab)

Lav bjerge og udform højdekurver

Øvelsen træner elevernes forståelse af kortets kurvebillede.

 

Inspiration på:

https://portals.clio.me/dk/geografi/emner/jordkloden/kartografi/korttyper/

Start med at gennemgå højdekurver og ækvidistance med eleverne – gerne med inspiration om korttyper på Clio (se link foroven).

 

I kan også sættes fokus på sand som råstof. Råstoffer som sand of grus anvendes i byggeri og vejanlæg ved fremstilling af beton og asfalt. Fint kvartssand bruges blandt andet også i glasproduktion.

Find et godt område på din skole med sand. Opgaven kan sagtens foregå i en sandkasse. Alternativ er strand rigtig god, da der er masser af plads til de små arbejdsgrupper i klassen (eleverne inddeles i små hold).

 

  • Hvert hold får udleveret en kurvetegning, hvorefter de bygger kurverne
  • Eleverne kan tegnekurvetegninger til hinanden, som de derefter skal bygge
  • Eleverne kan bygge en bakke med kurvetegning fra deres fantasi
  • Prøv at lad elevene tegne kurvetegningerne i stedet for at bygge dem
  • Lav kurvetegninger med forskellige ækvidistance.
  • Små skovle til at bygge med.
  • En spand med vand. Vand hjælper med at holde formen på sandbakken
  • Snor i forskellige farver, der viser højdekurverne
  • Kopiark med forskellige højdekurver