Kategorier
7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse Amagermuseet Dansk Den Gamle By

Romantikken

Romantikken

Eleverne skal arbejde med romantikken.

Eleverne skal have læst tekster fra perioden. Kræver at læreren selv har kendskab til Romantikken. Derudover er der billeder er forslag til foto-apps, som skal bruges.

  1. Introducér eleverne til den litterære tidsperiode: Romantikken. Brug evt. Slide-show.

  2. Eleverne skal nu ud og gå en tur i nærområdet (Fx. St. Magleby Kirke, Hovedgaden, Gadekæret, Museet, Marker)

  3. Her skal eleverne undervejs gøre sig tanker omkring motiver, som passer til Romantikken. (Det skønne og smukke)

  4. Eleverne skal tage billeder undervejs med deres telefoner.

  5. Tilbage i klassen skal eleverne bearbejde billederne i udvalgte apps, som “forskønner” dem.

  6. Som afslutning fremlægger eleverne billederne og deres tanker for hinanden. 

Slide-show med billeder som læreren kan bruge inden – forhåndsviden nødvendig. Derudover er der billeder er forslag til foto-apps, som skal bruges.

https://docs.google.com/presentation/d/1J4OvWbDQ5H2SbDYqX9sVykwtcaz0KW9QgBb06KpldT8/edit?usp=sharing 

Kategorier
2. Klasse 3. Klasse Amagermuseet Biologi Forløb Geografi Matematik Natur/teknologi Ved skolen

Find mikroplast i strandsand

Find mikroplast i strandsand

Formålet er at give elever et overordnet overblik over plastikkens historie, forekomst og uhensigtsmæssige skader. 

Brainstorm over:

    1. ”Hvor anvender vi plast i vores hverdag?”
    2. ”Hvorfor er plast et problem?”

  1. Find plasttyper – opgave med billeder fra hverdagen, hvor eleverne skal identificere forskellige plasttyper.

  2. Alternative løsninger til plastik

Plastik blev udviklet i 1868 og har siden været brugt i næsten alt emballage. Det er et fantastisk materiale, men en elendigt, hvis det havner i naturen. Forløbet handler introducerer til udfordringer med plastikaffald. I dette undervisningsforløb skal eleverne undersøge forekomsten af mikroplastikpartikler i strandsand ved Dragør Strand.

Inspiration til undervisning

Plastikindustri: https://plast.dk/tema/plast-i-havet/

Aarhus Universitet: ”Hovedet i havet” – et undervisningsforløb til udskolingen

https://projekter.au.dk/havet/forloeb/

Plastic Change: https://plasticchange.dk/videnscenter/plastiktyper-konventionel-plastik-bioplastik-og-bionedbrydelig-plastik/

Videnskab.dk https://videnskab.dk/naturvidenskab/mikroplast-i-havet-10-ting-du-boer-undgaa-for-at-afhjaelpe-forureningen

  • Vej 1 kg strandsand af i spanden. Sørg for ikke at få for mange sten, tang m.m. med.
  • Hæld vand i plastboksen. Vand fra vandhanen.
  • Hæld sandet ned i plastboksen og rør godt rundt
  • Lad sandet bundfælde sig en smule og hæld det øverste vand over i beholderen.
  • Filtrer vandprøven gennem en tragt med filtrerpapir og ned i en anden spand
  • Læg filtrerpapiret i en petriskål. Brug pincetten. (måske skal det klippes forsigtigt til)
  • Sæt petriskålen ind under stereoluppen og kig prøven igennem for mikroplast
  • Noter hvor mange plasticfibre I finder.
  • Beskriv fibrene. Har I nogen ide om hvor de kommer fra?

 

Antal fibre kg. I strandsand?

…………….

 

Beskrive fibrene?

……..

……..

  • Beholdere: Plastboks, 2 spande, beholder
  • Skovl
  • Vægt
  • Sand
  • Tragt
  • Filtrerpapir eller kaffefilter
    Kolbe eller flaske
  • Petriskål
  • Stereolup
  • Pincet
Kategorier
2. Klasse 3. Klasse Amagermuseet Biologi Forløb Geografi Matematik Natur/teknologi Ved skolen

Skolehave – 5. modul

Skolehave - 5. modul

Formålet er at skabe et læringsrum, hvor elever styrker deres fortrolighed og forståelse for madens vej fra jord til bord, for naturen, for økologi, madkvalitet og sund levevis. Skolehaver er praksisnær undervisning, hvor elever får fingrene i jorden og lærer at dyrke grøntager og efterfølgende anvender dem i madlavning.   

5. modul er sidste modul, og sætter fokus på, hvordan planten forsvarer sig, taktikker ift. frøets overlevelse og klargøring af jord til næste hold i foråret. 

Hvordan kan en plante forsvare sig?

  • Med gift
  • Med torne
  • Mindske plantens fordøjelighed, hos den der angriber planten
  • Udsende duftstoffer, der advarer andre planter i familien
  • Udsender kemikalier, der tiltrækker rovdyr til at spise de dyr, der angriber planten
  • Omdirigere planteædere over til de gamle blade ved at udsende stærke smagsstoffer (Wasabi og sennep)
  • Kødædende planter

Planterne har været her i 500 mio. år og de har prøvet at beskytte sig selv mod dyr og mennesker. Planter tilegner sig disse egenskaber for at overleve og bevare forplantning.

Fortæl om brændenælden som eksempel (Planché med brændenælde):

Brændenældens blade har små hår over det hele – det er brændhår, og hvis du rør ved et hår, vil det brænde i din hud, da bladet og håret efterlader en syre der brænder. Planten gør det for at forsvare sig selv.

Du kan spise brændenælder. De indeholder både A, B, C og D vitaminer f.eks. kan du lave brændenældete, brændenældesupper eller pandekager med brændenælder eller urtefrikadeller.

Du kan også bruge brændenælder til at sy, spinde eller væve med. Nælde kommer også af ordet væve.

Det er brændenældens stængel der er fuld af lange fibre, som man i gamle dage brugte til at sy og væve med. Du kan plukke en brændenælde, fjerne bladene og læg stænglerne i blød. Efter nogle dage kan du få fibrene fri og dem kan du væve med. Du kan f.eks. lave et reb ud af fibrene.

Huske, hvis du brænder dig på brændenælder, så kan du bruge mælkebøttesaft, saft fra andre brændenælder eller dit eget spyt.

Kender I smagen på plantens forsvarsstoffer

  • Radiser (kan I huske smagen?)
  • Sennep
  • Wasabi
  • Karse
  • Peberrod

Praktisk tøj
Forbered elever og forældre på, at de skal huske praktisk tøj og fodtøj (gerne gummistøvler) til dagen. 

Forældrebrev inden skolehavebesøg

Du kan også høre om modul 5 i podcasten Det Store Klasselokale

At overleve: Planternes forsvar

Introduktion: Hvad er der sket siden sidst? og i dag høster vi gulerødder og gør jorden klar til næste hold i foråret.

Hvordan kan en plante forsvare sig?

  • Med gift
  • Med torne
  • Mindske plantens fordøjelighed, hos den der angriber planten
  • Udsende duftstoffer, der advarer andre planter i familien
  • Udsender kemikalier, der tiltrækker rovdyr til at spise de dyr, der angriber planten
  • Omdirigere planteædere over til de gamle blade ved at udsende stærke smagsstoffer (Wasabi og sennep)
  • Kødædende planter

Planterne har været her i 500 mio. år og de har prøvet at beskytte sig selv mod dyr og mennesker. Planter tilegner sig disse egenskaber for at overleve og bevare forplantning.

Fortæl om brændenælden som eksempel (Planché med brændenælde):

Brændenældens blade har små hår over det hele – det er brændhår, og hvis du rør ved et hår, vil det brænde i din hud, da bladet og håret efterlader en syre der brænder. Planten gør det for at forsvare sig selv.

Du kan spise brændenælder. De indeholder både A, B, C og D vitaminer f.eks. kan du lave brændenældete, brændenældesupper eller pandekager med brændenælder eller urtefrikadeller.

Du kan også bruge brændenælder til at sy, spinde eller væve med. Nælde kommer også af ordet væve.

Det er brændenældens stængel der er fuld af lange fibre, som man i gamle dage brugte til at sy og væve med. Du kan plukke en brændenælde, fjerne bladene og læg stænglerne i blød. Efter nogle dage kan du få fibrene fri og dem kan du væve med. Du kan f.eks. lave et reb ud af fibrene.

Huske, hvis du brænder dig på brændenælder, så kan du bruge mælkebøttesaft, saft fra andre brændenælder eller dit eget spyt.

Kender I smagen på plantens forsvarsstoffer

  • Radiser (kan I huske smagen?)
  • Sennep
  • Wasabi
  • Karse
  • Peberrod

At overleve: Frøet – en overlevelseskapsel til næste generation

I kan også tale om hvordan frøet kan overleve til næste forår, hvor 2. klasserne kommer. Når frugterne er sat – hvad har planterne af taktikker for at sprede sine frø.

Taktikker:

  • Pust på mælkebøtte
  • Et æble eller et bær – gør sig lækker
  • Mekaniske – Overtryk eller popper
  • Vind/regn
  • Dyr (spredning) og (frø der skal gennem maven på dyr)
  • Røg – signal for at spire.

Jordforbedring til næste hold i foråret
Nu skal der ro og næring til jorden.

Ro: Jorden skal bearbejdes så lidt som muligt, så regnorme og andre mikroliv ikke forstyrres.
Næring: Tilføres i form af organisk materiale, som mikroorganismerne kan leve af, omdanne og trives i.

Næring i jorden? husdyrgødning, kompost eller planterester. F.eks. spreder museets folk hestemøg på marken. Næring lægges oven på jorden, hvor det tilfører næring og fungerer som skygning for ukrudt.

 Aktivitet i haven

Gulerødderne graves op – hvis der ikke er nok suppleres.

Efterfølgende fjernes alt ukrudt, som kan blive liggende for at give næring. Evt. kan der dyrkes efterafgrøder i samarbejde med Amagermuseet. 

Forslag til madlavning ved museet eller skolen:

  • Gulerodsstave med dip
  • Råkostsalat
  • Gulerodskage

Alt grej finder I i Dragør skolehave.
Madlavning: 

  • Sommerkøkkenet på Museet (alt køkkengrej finder I i skolehaven)
  • Madlavning på skolen ved brug af lokale eller med trangia lånt af Ungdomsskolen.
Kategorier
2. Klasse 3. Klasse Amagermuseet Biologi Forløb Geografi Matematik Natur/teknologi Ved skolen

Skolehave – 4. modul

Skolehave - 4. modul

Formålet er at skabe et læringsrum, hvor elever styrker deres fortrolighed og forståelse for madens vej fra jord til bord, for naturen, for økologi, madkvalitet og sund levevis. Skolehaver er praksisnær undervisning, hvor elever får fingrene i jorden og lærer at dyrke grøntager og efterfølgende anvender dem i madlavning.   

4. modul sætter fokus på, at overleve som plante. Tal med eleverne om, hvordan planterne overlever angreb og hvordan de kan forsvare sig selv.

Hvordan overlever planten under angreb
Vi skal tale om, hvordan planten overlever. Inden sommerferien talte vi om, at planten ikke har ben, men rødder. Det er smart pga. fotosyntesen, men det betyder samtidig at planten ikke kan løbe væk og dermed er udsat for fare og fjender. F.eks. kan insekter angribe planten. Flere insekter er anset som skadedyr for vores afgrøder, da de spiser dem og planterne derved giver et lavere udbytte.

Nogle af dem er et stort problem for vores afgrøder og vi mister hvert år store mængde af f.eks. hvede, kartofler og sukkerroer pga. angreb. Forskellige insekter spiser af planten på forskellig vis.

  • Bladlus suger af plantens sukkersaft der transporteres rundt i planten.
  • Spindemider punkterer de enkelte celler og spiser af deres indhold.
  • Græshopperne tygger bare løs på bladene.
  • Der er også insekter som ikke lever af de levende planter, men spiser af f.eks. tøj og tørre fødevarer såsom møl og rødbrun melbille.

Der er heldigvis insekter, der spiser andre insekter.

  • Rovbiller lever af at spise andre insekter.
  • Mariehønen bliver f.eks. ofte brugt som biologisk pesticid, da den spiser bladlus og andre skadedyr med stor glæde.

Så er der det fascinerende insekt:

  • Eghjorten lever i 3-6 år. Den har længst tid som larve, hvor den lever under jorden. Den overvintre en enkelt vinter som puppe. Den voksne eghjort lever kun i ca. 4 uger!

Praktisk tøj
Forbered elever og forældre på, at de skal huske praktisk tøj og fodtøj (gerne gummistøvler) til dagen. 

Forældrebrev inden skolehavebesøg

Du kan også høre om modul 4 i podcasten Det Store Klasselokale

At overleve: Planter under angreb

Introduktion: Hvad er der sket siden sidst? Og i dag skal vi høste kartofler. 

Hvordan overlever planten under angreb

Vi skal tale om, hvordan planten overlever. Inden sommerferien talte vi om, at planten ikke har ben, men rødder. Det er smart pga. fotosyntesen, men det betyder samtidig at planten ikke kan løbe væk og dermed er udsat for fare og fjender. F.eks. kan insekter angribe planten. Flere insekter er anset som skadedyr for vores afgrøder, da de spiser dem og planterne derved giver et lavere udbytte.

Nogle af dem er et stort problem for vores afgrøder og vi mister hvert år store mængde af f.eks. hvede, kartofler og sukkerroer pga. angreb. Forskellige insekter spiser af planten på forskellig vis.

  • Bladlus suger af plantens sukkersaft der transporteres rundt i planten.
  • Spindemider punkterer de enkelte celler og spiser af deres indhold.
  • Græshopperne tygger bare løs på bladene.
  • Der er også insekter som ikke lever af de levende planter, men spiser af f.eks. tøj og tørre fødevarer såsom møl og rødbrun melbille.

Der er heldigvis insekter, der spiser andre insekter.

  • Rovbiller lever af at spise andre insekter.
  • Mariehønen bliver f.eks. ofte brugt som biologisk pesticid, da den spiser bladlus og andre skadedyr med stor glæde.

Så er der det fascinerende insekt

  • Eghjorten lever i 3-6 år. Den har længst tid som larve, hvor den lever under jorden. Den overvintre en enkelt vinter som puppe. Den voksne eghjort lever kun i ca. 4 uger!

SE TRE DE PLANCHER i skolehaven. 

Lidt om det der med at vande planter:

Vande – vigtigt med regnvand ift. kunstvande, da saltindholdet i kunstvanding er højere i sammenlignet med regnvand. Udvaskning via regnvand vs. kunstvande.

Aktivitet i skolehaven

Kig til grøntsagerne og deres modning

Lug alt andet ud end kartoffelplanterne og gulerødderne – der er meget efter sommerferien, så alle skal være i gang. Lad de gamle plantedele blive ovenpå jorden, derved kommer der god næring til jorden.

Derefter høstes alle kartoflerne. 

OBS! Grønne kartofler, der har fået sollys! Fødevarestyrelsen har følgende råd: “Hvis kartofler har grønne pletter, kan de have et højt indhold af solanin, og skal derfor kasseres. Spis kun kartoflens knold, da alle de øvrige plantedele er giftige”.

Madlavning i sommerkøkkenet eller på skolen:

Forslag til anvendelse af kartofler

  • Suppe
  • Kartoffelsalat
  • Kartoffelmadder

Alt grej finder I i Dragør skolehave.
Madlavning: 

  • Sommerkøkkenet på Museet (alt køkkengrej finder I i skolehaven)
  • Madlavning på skolen ved brug af lokale eller med trangia lånt af Ungdomsskolen.
Kategorier
2. Klasse 3. Klasse Amagermuseet Biologi Forløb Geografi Matematik Natur/teknologi Ved skolen

Skolehave – 3. modul

Skolehave - 3. modul

Formålet er at skabe et læringsrum, hvor elever styrker deres fortrolighed og forståelse for madens vej fra jord til bord, for naturen, for økologi, madkvalitet og sund levevis. Skolehaver er praksisnær undervisning, hvor elever får fingrene i jorden og lærer at dyrke grøntager og efterfølgende anvender dem i madlavning.   

3. modul sætter fokus på, hvordan planter formere sig. Tal med eleverne om bestøvning inden i kommer i skolehave. 

Hvordan formerer planten sig – se planche i skolehaven
Hvis en plante skal sætte frø, skal den bestøves. Det vil sige, at blomsterstøv (pollen) fra de hanlige dele af en blomst skal flyttes over til de hunlige dele af en blomst på en anden plante. Da blomster ikke kan gå, er de nødt til at få hjælp til at blive bestøvet. De kan få hjælp af:

Dyr: Især insekter bliver lokket af blomsternes farver, dufte og søde nektar til at bære blomsterstøv fra hanblomst til hunblomst. De planter der bliver bestøvet af insekter, sætter ofte smukke, farverige og duftende blomster. Bier, insekter og andre dyr f.eks. firben kan bestøve.

Vind: En del planter bruger vind til at bære blomsterstøv (pollen) fra hanblomsten til hunblomsten. De planter der bliver bestøvet af vinden behøver ikke at sætte flotte blomster. Græs og mange træer er eksempler på planter der bliver bestøvet af vinden.

Selvbestøvning: Ukrudt kan bestøve sig selv. Obs på ved anden bestøvning modnes hanlige og hunlige dele på planten på forskellige tidspunkter, så de undgår indavl – smart. Dvs. at de er afhængige af hjælp fra bier og insekter til at sprede sig.

Praktisk tøj
Forbered elever og forældre på, at de skal huske praktisk tøj og fodtøj (gerne gummistøvler) til dagen. 

Forældrebrev inden skolehavebesøg

Du kan også høre om modul 3 i podcasten Det Store Klasselokale

Hvordan formere planten sig?

Introduktion: Hvad er der sket siden sidst?

Hvordan formerer planten sig – se planche i skolehaven
Hvis en plante skal sætte frø, skal den bestøves. Det vil sige, at blomsterstøv (pollen) fra de hanlige dele af en blomst skal flyttes over til de hunlige dele af en blomst på en anden plante. Da blomster ikke kan gå, er de nødt til at få hjælp til at blive bestøvet. De kan få hjælp af:

Dyr: Især insekter bliver lokket af blomsternes farver, dufte og søde nektar til at bære blomsterstøv fra hanblomst til hunblomst. De planter der bliver bestøvet af insekter, sætter ofte smukke, farverige og duftende blomster. Bier, insekter og andre dyr f.eks. firben kan bestøve.

Vind: En del planter bruger vind til at bære blomsterstøv (pollen) fra hanblomsten til hunblomsten. De planter der bliver bestøvet af vinden behøver ikke at sætte flotte blomster. Græs og mange træer er eksempler på planter der bliver bestøvet af vinden.

Selvbestøvning: Ukrudt kan bestøve sig selv. Obs på ved anden bestøvning modnes hanlige og hunlige dele på planten på forskellige tidspunkter, så de undgår indavl – smart. Dvs. at de er afhængige af hjælp fra bier og insekter til at sprede sig.

Aktivitet i skolehaven

  • Luge ud i haven
  • Høst radiser og spinat 
  • Så blomster til bierne – ude i siderne eller langs hegnet?
  • Hjælp hinanden med at vande alle bede, hvis de mangler vand.

Aktivitet ved museet eller hjemme på skole

Fokus på biens liv

 

Alt grej finder I i Dragør skolehave.
Til aktivitet ved museet eller hjemme på skolen skal I bruge.

  • Plancheer der ligger i skolehaven 
  • Rekvisitter til anden leg “Biens liv”

    Poser med farvede kugler og lyserøde buffs til fangerne ligger i skolehaven.

Kategorier
2. Klasse 3. Klasse Amagermuseet Biologi Forløb Geografi Matematik Natur/teknologi Ved skolen

Skolehave – 2. modul

Skolehave - 2. modul

Formålet er at skabe et læringsrum, hvor elever styrker deres fortrolighed og forståelse for madens vej fra jord til bord, for naturen, for økologi, madkvalitet og sund levevis. Skolehaver er praksisnær undervisning, hvor elever får fingrene i jorden og lærer at dyrke grøntager og efterfølgende anvender dem i madlavning.   

2. modul sætter fokus på rødderne, som I kan tale om inden i kommer i skolehaven. 

Planter har brug for en rod til to ting:

1) At stå fast i jorden, så de ikke vælter i blæsten

2) At hente vand og næring op fra jorden

De rødder man kan spise har en tredje funktion. De fungerer som et lager af energi og næring for planten, som den kan bruge om foråret, når den skal spire. Når vi spiser dem får vi også energi og næring til vores krop.

Kender I rødder, som smager bedst på grøntsagen?

  • Radise
  • Rødbede
  • Gulerod
  • Pastinak
  • Peberrod
  • Altså den del af grøntsagen der vokser under jorden.

Andre er det knolden der smager bedste f.eks. kartofler, jordskokker.

Rodfrugter skal vaskes grundigt før de anvendes, for at undgå jordbakterier og ofte skrælles rodfrugterne også. Rodfrugter kan spises hele rå, rives eller skæres i tern, dampes, koges, bages eller kommes i supper eller sammenkogte retter.

Praktisk tøj
Forbered elever og forældre på, at de skal huske praktisk tøj og fodtøj (gerne gummistøvler) til dagen. 

Forældrebrev inden skolehavebesøg

Du kan også høre om modul 2 i podcasten Det Store Klasselokale

Velkommen til Dragør skolehave
Præsentation af dagens forløb. Hvad er der sket siden sidst med radiser og spinat – er de mon vokset?

I dag har vi fokus på rødderne

Planter har brug for en rod til to ting:

1) At stå fast i jorden, så de ikke vælter i blæsten

2) At hente vand og næring op fra jorden

De rødder man kan spise har en tredje funktion. De fungerer som et lager af energi og næring for planten, som den kan bruge om foråret, når den skal spire. Når vi spiser dem får vi også energi og næring til vores krop.

Kender I rødder, som smager bedst på grøntsagen?
Radisen
Rødbede
Gulerod
Pastinak
Peberrod
Altså den del af grøntsagen der vokser under jorden.

Andre er det knolden der smager bedste f.eks. kartofler, jordskokker.

Rodfrugter skal vaskes grundigt før de anvendes, for at undgå jordbakterier og ofte skrælles rodfrugterne også. Rodfrugter kan spises hele rå, rives eller skæres i tern, dampes, koges, bages eller kommes i supper eller sammenkogte retter.

Vi går i haven
Vi finder haveredskaberne frem og går i haven – afhængig af hvordan haven ser ud.

Find jeres havegrupper og tag en plantekasse

  • Måske er radiserne klar???
  • Luge ud – og tynd ud i radiser og spinat. Hvis de er for mange tæt på hiannden, kan de ikke vækste.
  • Gør resten af området fint – så det er klar til såning af gulerødder og kartofler. Give området til kartofler lidt gødning.
  • gennemgang af såning af gulerødder

Såvejledning for gulerødder:
Gulerødderne skal vokse med en afstand på 2-5 cm i rækken. Det bedste er dog, at du skaber en 1-2 cm dyb rende, hvor du hælder gulerodsfrø i hele renden. Når gulerødderne er spiret, tyndes ud til 2-5 cm. Når gulerødderne er blevet til babygulerødder, bør du yderligere tynde ud i dem ved at tage hver anden.

OBS! Gulerødder er generelt nemme for dig at have med at gøre. Som nævnt kan det dog ske, at de revner eller forgrener sig, hvis de får for meget vand eller gødning. Gulerødderne kan høstes 2-3 mdr. efter såning.

Gennemgang af såning af kartofler 2-3 pr. gruppe afhængig af plads ved bedene

Såvejledning af kartofler:
Der skal være god plads til at lægge kartofler. Kartofler der lægges i foråret skal have 35 cm afstand i rækker og med 50-60 cm mellem rækkerne. Kartoflerne skal lægges ca. 4.cm under jordoverfladen med spirerne opad. Pas på at spirerne ikke knække, når kartoflerne lægges i jorden. Bekæmp skimmelangreb ved at fjerne toppen af kartoffelplanten, så sporerne ikke når ned til knoldene. Indtil at kartoflerne dækker jorden, skal du holde ukrudt nede ved at hyppe jorden op i en vold på minimum 8 cm omkring kartoffelplanterne 2-3 gange. Hypningen forebygger samtidig, at kartoflerne får lys og bliver grønne.

Til sidst vander vi radiser og spinat, så er de klar til at blive høstet i modul 3. 

Aktivitet på museet eller til hjemme på skolen

KEND DIN GRØNTSAG – materialerne ligger i skolehaven

Forskellige lege omkring at kende din grøntsager

1. Grøntsags-stafet – kend din grøntsag. Eleverne inddeles i tre grupper og løber skiftevis ud til grøntsagerne, hvor de prøver at matche ord med billeder. Hver gruppe får 10 grøntsager og ti ord.

2. Efterfølgende samme aktivitet, men med sortering af grøntsagerne:

  • Vægt
  • Længde
  • Omkreds
  • Farveskala
  • Dem der har frø
  • Plantes med frø og lægges som et løg
  • Dem der sætter blomst
  • Den flotteste
  • Den der smager bedst.

Aktivitet hjemme på skolen

Forsøg: Vandtransport i planter

Alt grej finder I i Dragør skolehave.
Til forsøget hjemme på skolen skal I bruge.
Vandtransport i planter: 

  • Bladselleri stængler med blade foroven (så frisk som muligt)
  • Vand
  • Rød og blå frugtfarve
  • Glas
  • Kniv
Kategorier
2. Klasse 3. Klasse Amagermuseet Biologi Forløb Geografi Matematik Natur/teknologi Ved skolen

Skolehave – 1. modul

Skolehave - 1. modul

Formålet er at skabe et læringsrum, hvor elever styrker deres fortrolighed og forståelse for madens vej fra jord til bord, for naturen, for økologi, madkvalitet og sund levevis. Skolehaver er praksisnær undervisning, hvor elever får fingrene i jorden og lærer at dyrke grøntager og efterfølgende anvender dem i madlavning.   

Første 1. modul i skolehaven kræver ikke meget forberedelse, men det vil være godt at forberede eleverne på planters udseende og fotosyntese.

Planterne

Hvad spiser planten

Den enkle fotosyntese, der fortæller at blad og stængel spiser lys og luft. Kender I det, når blomsten drejer mod solen – måske derhjemme i vindueskarmen?

Hvad består en plante af?

Rod, stænglen, bladet, blomsten, frugten og frøet. Tal om de enkelte dele af en plante ud fra syv plancher over plantelære i redskabskuret.

Praktisk tøj
Forbered elever og forældre på, at de skal huske praktisk tøj og fodtøj (gerne gummistøvler) til dagen. 

Forældrebrev inden skolehavebesøg

Du kan også høre om modul 1 i podcasten Det Store Klasselokale

Velkommen til Dragør skolehave
Fortæl om Dragør skolehave.

Præsentation med Amagermuseet og vejleder

  • Vis haveområdet og regler
  • Toiletter og håndvask
  • Madpakkeområde
  • Regler ift. museet, besøgende, frivillige og
  • Dyr

Kend dine haveredskaber

  • Greb, planteske
  • Hakkejern
  • Rive
  • Lugeklo
  • Vandkande
  • Spand
  • Trillebør
  • Frøglas
  • Saks, lineal, tusser mv.
  • Snor, bambuspinde og plantepind

Planterne

Hvad spiser planten
Den enkle fotosyntese, der fortæller at blad og stængel spiser lys og luft. Kender I det, når blomsten drejer mod solen – måske derhjemme i vindueskarmen?

Hvad består en plante af?
Rod, stænglen, bladet, blomsten, frugten og frøet. Tal om de enkelte dele af en plante ud fra syv plancher over plantelære i redskabskuret.

Opdeling i havegrupper

  • Fem grupper i klassen med 5-6 elever i hver gruppe. (Regnormedans)
  • Hver gruppe får en plantekasse.
  • Plantekasse: Bambuspinde, snor, bed-pinde, glas med frø, tusser (poka), Så-pinde til dybde, økologiske frø, lineal.
  • Gruppen finder et havenavn og dekorere et skilt
  • At vande med økologisk gødning

Inden vi planter skal vi vande jorden. Vi tager en del af den flydende økologiske gødning (tanggødning – lav en fortælling om tanggødning) over i vandkanden og hælder derefter vand i. Hver gruppe fra klassen får en vandkande, som de skal vande med på deres stykke jord.

Frø

  • Hvad er et frø og hvor kommer de forskellige frø fra?
  • Smag dem og kom med et bud!
  • Fortæl om såningen, som de lige om lidt skal i gang med
  • Smag på frø: Sesam, græskarkerner, sennepsfrø, hørfrø, solsikkekerner, mv. 

Nu skal vi plante

Radise – Cherry Belle

  • En lille fortælling om radiser
  • Opsæt plantesnor mv. til en lige linje 
  • Så-pindene til radiser (1-1,5 cm dybde)
  • Udlevering af frø til radiser 
  • Beplantning

Du kan så radiser fra april. Planten behøver kun 3 grader for at vokse. De skal sås i rækker, der er 1-1,5 cm dybe, og der bør være 15 cm mellem rækkerne. 

Når de små kimplanter er kommet op af jorden, bør du tynde ud i planterne, så der er to cm mellem rækkerne. Ved at vande rigeligt og høste radiserne, når de er små, kan du sørge for, at de bliver milde i smagen. Der går ml. 2-3 uger før du kan høste radiserne. https://dyrk.nu/afgroeder/radise

Spinat – Cima Dominant

  • En lille fortælling om spinat 
  • Gør område klar til spinat 
  • Så-pinde (2-3 cm dybde)  
  • Elever får udleveret frø til såning af spinat
  • Beplantning

Det er godt at så spinat i foråret. Kultiver jorden inden du sår spinat, så den er porøs og renset for sten, løse rødder og ukrudt – tilføj lidt kompost eller ler til tør jord og kalk til sur jord. 

Så i 2-3 dybde med en afstand på 25-30 cm ml. rækkerne. 5 cm ml. hvert frø i så-perioden. Der skal vandes lige efter såning, så jorden er fugtig. 

Udtynd i spinaten, når den er spiret frem, så planteafstanden er 10-15 cm. Tynd ud ved at rykke de små spirer op med rod. På denne måde udvikles planternes bedst. Spirerne kan sagtens spises.  https://dyrk.nu/afgroeder/spinat

Høst, når spinatplanterne er 20-30 cm.

Aktivitet til hjemme på skolen
Lav din egen plantekasse

Alt grej finder I i Dragør skolehave.
Til aktiviteten hjemme i klassen skal i bruge.

Lav din egn plantekasse:

  • Skotøjsæske
  • Pap
  • Saks
  • Tape
  • Potte (eller lille plastikbæger, fx. 250 ml Creme fraiche)
  • Jord
  • Bønnefrø