I denne aktivitet arbejdes der med ordklasser gennem bevægelse.
Kan laves uden forberedelse.
Eleverne spiller stikbold på et afgrænset område – gerne med flere bolde.
Når eleverne bliver skudt, skal de ud til læreren for at blive genoplivet. Her får de et danskfagligt spørgsmål om ordklasser. Fx: Hvilken ordklasse hører “glad” til? Eller nævn et navneord. Aktiviteten kan differentieres fra elev til elev. Nogle elever kan fx. bøje ordene.
Skumbold/stikbold
Arbejde med ordklasser.
Eleverne inddeles to og to. Alle finder deres egne ting.
Find en ting og forklar, hvad det er
Fortæl og forklar, hvor du har fundet den.
Beskriv din ting med så mange ord som muligt.
Eleverne inddeles nu i grupper af fire.
Clipboard, blyant
Variation:
Opgave 1 kan laves til en gætteleg.
Opgave 5 kan have et benspænd, fx eventyr.
Bonusopgave: Gå rundt og hør hinandens eventyr.
Arbejde med ordklasser
Eleverne inddeles i grupper á fem. Hver gruppe skal, som i legen “krig”, tegne en stor firkant inddelt i fire lige store felter. De fire felter (lande) er ordklasserne: navneord, udsagnsord, tillægsord og egennavne. En elev står i hver firkant, den femte elev står i midten med en bold.
Eleverne inddeles i grupper á fem. Hver gruppe skal, som i legen “krig”, tegne en stor firkant inddelt i fire lige store felter. De fire felter (lande) er ordklasserne: navneord, udsagnsord, tillægsord og egennavne. En elev står i hver firkant, den femte elev står i midten med en bold.
Eleven i midten slår bolden i jorden og siger f.eks.: “Jeg siger…..køkkenrulle”. Nu skal eleven, der står på den ordklasse som “køkkenrulle” tilhører (navneord), hurtigst muligt få fat i bolden og råbe “stop”. Imens løber alle de andre elever væk fra deres felt og stopper på “stop”. Med tre skridt og en spytklat skal eleven, der greb bolden, prøve at kaste bolden gennem en anden elevs fremstrakte “basketkurv” (arme, der danner en ring).
Hvis eleven rammer i “arm-basket-kurven”, skal eleven ind i midten, og hvis eleven rammer forbi, er det eleven, der formede “basketkurven”, der skal ind i midten. Alle roterer en omgang i felterne, og den elev, der stod i midten, går hen på den ledige plads.
Eleverne kan sætte en streg på den ordklasse, der blev råbt op. Dermed bliver eleverne opmærksomme på, hvilke ordklasser, der oftest anvendes. Hvis eleverne råber et ord, som ikke tilhører en af ordklasserne, må alle løbe ind og tage bolden.
En skumbold/stikbold
I denne aktivitet arbejdes der med tillægsord gennem bevægelse.
Kan laves uden forberedelse. Kortene kan man evt. lave selv.
Hver elev får udleveret et billedkort, som de skal holde på ryggen uden selv at se det. De skal nu gå rundt mellem hinanden og stille spørgsmål, for at finde ud af, hvad de er. Hver gang de møder en klassekammerat, skal de hver især stille ét spørgsmål om deres dyr. Når spørgsmålet er besvaret med ja eller nej, går de videre til næste klassekammerat. Eleverne skal bruge deres viden om tillægsord til at stille gode spørgsmål. Fx er jeg grå? Er jeg stor? Er jeg farlig? Er jeg ulækker? Lever jeg et varmt sted? Når eleven har gættet sit dyr, får han/hun udleveret et nyt.
Kort med motiver
I denne aktivitet arbejdes der med navneord gennem bevægelse.
Kan laves uden forberedelse.
Eleverne skal lege Ståtrold, som de kender den. Hvor der er en eller flere fangere, som skal forsøge at fange de andre. Når fangerne har rørt ved en af klassekammeraterne, så er man død. Når man dør, stiller man sig med spredte arme og ben. På den måde ved de andre at man er død og mangler hjælp til at blive genoplivet. De andre skal stille sig foran og sige “navneord”, hvorefter den døde skal finde et navneord for at være med i legen igen.
I denne aktivitet arbejdes der med udsagnsord gennem bevægelse.
Kan laves uden forberedelse.
Alle sætter sig på hug i den ene ende af banen. Alle klapper på jorden med begge hænder og siger ”3, 6, 9, 12 Lærerens navn indsættes fx. Anne er en (indsæt udsagnsord, fx. hoppe) trold”. Derefter hopper alle ned i den anden ende af banen. I starten kan læreren vælge udsagnsordet til trolden, men når eleverne er klar til det, så lad dem vælge, hvilken slags trold det skal være.
I starten kan læreren vælge udsagnsordet til trolden, men når eleverne er klar til det, så lad dem vælge, hvilken slags trold det skal være.
I starten kan læreren vælge udsagnsordet til trolden, men når eleverne er klar til det, så lad dem vælge, hvilken slags trold det skal være.
Eleven har om viden chance-begrebet. Sandsynlighed.
Gennemgå evt. legen inden i går ud.
Marker en bane på ca. samme størrelse som en badmintonbane (hvis der er mange deltagere, gøres banen større).
Deltagerne deles i to hold, som tager plads bag hver deres baglinje. I midten sættes de tolv kegler i korrekt rækkefølge, hver anden kegle lægges ned.
Det ene hold har til opgave at vælte alle kegler, mens det andet hold skal rejse dem alle.
Deltagerne fra de to hold skiftedes nu til at slå med de to terninger.
Slår man en 4er og en 3er, kan man enten vælte/rejse kegle nummer 4,3 eller 7 (fordi 3 + 4 = 7).
Det hold der først får væltet/rejst alle kegler har vundet.
Tal om hvilke kegler der var hhv. lettest og sværest at få væltet/rejst, og hvorfor.
De fagligt stærke elever kan regne ud hvor stor sandsynlighed der er for at vælte/rejse de forskellige kegler.
Kegler der er nummereret med tallene 1 – 12.
Terninger.
Evt. kridt til at afmærke
banen.
Man kan vælge at spille på tid fremfor med at vinderen findes ved at alle kegler er
væltet/rejst.
Eleverne skal arbejde med areal
Eleverne kan beregne arealet af simple plangeometriske figurer – og de kan beregne arealet af komplekse figurer. De lærer om de vigtige begreber i plangeometri og kan forklare hvad de betyder
Legen tager udgangspunkt i, at deltagerne har forståelse for de tal, som læreren har udvalgt til legen (man kan vælge at spille med et-cifrede tal, flercifrede tal eller brøker alt efter deltagernes alder).
Tal med børnene om, hvordan de kan beskrive et tal, inden legen sættes i gang.
Deltagerne står i en rundkreds, evt. markeret af et reb. Hver deltager får udleveret et kort hvorpå der står et tal (det kan være et tal med et ciffer, et flercifret eller en brøk).
En deltager har ikke noget kort og står i midten af kredsen.
Deltageren i midten kommer nu med et udsagn, hvorefter de deltagere, og som har et tal der svarer til udsagnet, skal bytte plads hen over midten.
Eksempelvis kan deltageren i midten sige: “Alle dem der har en brøk, der er større end en halv”.
Personen i midten forsøger at fange dem, der bytter plads. Bliver man fanget skal man aflevere sit kort og gå ind i midten som den nye fanger.
Kort med tal på og evt. et reb til at markere banen.
Aktiviteten kan ved at ændre på de kort deltagerne får udleveret.
Den samme aktivitet kan laves med geometriske figurer.
Eleverne skal i forbindelse med fx. brøk arbejde lave deres egne regnehistorier
Eleverne skal 2 og 2 ud og finde på regne-historier i skolegården.
Giv eleverne et eksempel: Søren og Mette fandt 9 fodbolde i hækken og skolen har 18 klasser, hvor mange klasser skal så deles om bolden?
Eleverne skal altså finde på små regnestykker til hinanden med ting, som de ser/finder omkring dem.
Eleverne kan enten dele deres historier i plenum eller finde et nyt makkerpar og dele det.
Aktiviteten kan laves med alle regnearter.
Eleverne arbejder med regnearter.
Eleverne skal have kendskab til de forskellige regnearter, de skal arbejde med.
Eleverne skal besøge en lokal butik. Fx. blomsterhandleren.
Sådan gør du:
Eleverne skal besøge en lokal butik.
Eleverne skal notere priser og genstand ned i deres kladdehæfte.
Tilbage i klassen skal de nu bruge tallene til regnestykker.
Alt efter deres niveau kan det fx. være divisionsstykker: blomsten kostede 125 kr og 4 skal deles om at betale den, hvad skal de betale hver især?
Papir og blyant.
Det store klasselokale er en del af udeskoleindsats i Dragør kommune på tværs af tre skoler, ungdomsskole og kulturinstitutioner.