Kategorier
10. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse Forløb Lunden Matematik Natur/teknologi Ved skolen

Ligedannethed og forhold

Ligedannethed og forhold

Eleverne skal arbejde med ligedannethed og forhold (find figurer i skolegården).

Fælles gennemgang om, hvad vil det sige at en figur er ligedannet? Og forhold mellem længder

  1. Vis eleverne eksempler på ligedannethed og forskellige forholde.
  2. Introducér eleverne til dagens opgave:
    – Ud i grupper
    – Find ligedannet figurer udenfor/på skolen eller lav dem selv af materiale I finder fx grene/pinde
    – Mål sidelængderne og beregn forholdet
    – Tegn skitser af dem.
  • Målebånd
  • Vinkelmåler
  • Clipboard
  • Papir/blyant
Kategorier
10. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse Forløb Geografi Matematik Natur/teknologi Ved skolen

Arealer

Mål arealer

Eleverne skal arbejde med areal

Eleverne kan beregne arealet af simple plangeometriske figurer – og de kan beregne arealet af komplekse figurer. De lærer om de vigtige begreber i plangeometri og kan forklare hvad de betyder

Vis eleverne eksempler på forskelle måder at måle arealer.

    1. Introducér eleverne til dagens opgave:
      – Find komplekse figurere rundt på skolen.
    2. Mål/beregn figurernes omkreds

Inddel dem i trekanter og firkanter og beregn det samlede areal af hele figuren.

Tilbage i klassen…

Geometri og GeoGebra (husk at gemme undervejs)
 Tegn en geometrisk figur i GeoGebra, i 1. kvadrant ud fra koordinatsystemet. Brug “polygon-værktøjet”
– Spejl figuren i Y-aksen
– Spejl derefter figuren i X-aksen
– Spejl den igen i Y-aksen, så figuren nu befinder sig i alle fire kvadranter –
– Lav en ny geometrisk figur et nyt GeoGebra-dokument
– Drej figuren 90 grader rundt omkring et af punkterne i figuren
– Drej figuren igen 90 grader rundt omkring det samme punkt –
– Lav en ny geometrisk figur i et nyt GeoGebra-dokument
– Brug værktøjet “parallelforskyd med vektor” og prøv at parallelforskyde figuren på forskellige måder.

Kategorier
0. Klasse 1. Klasse 10. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse Billedkunst Biologi Forløb Geografi Kongelundsfortet Lunden Natur/teknologi SFO Stranden Ved skolen

Landart

Landart

Eleverne skal arbejde med Landart gennem samarbejdsøvelser, samt få en forståelse for at Landart kan være både store og små projekter. 

Få kendskab til kunstformen Landart samtidig med at eleverne træner deres samarbejdsevner i det frie. Lad eleverne være nysgerrige på hinanden og naturen.

Eleverne skal have kendskab til kunstformen Landart, gerne gennem eksemplariske eksempler eller videoer. Fx: https://edu21.dk/naturmandala-og-land-art/ eller https://landartpraktik.wordpress.com/eksempler-pa-landart/ 

Del eleverne i nogle grupper og lav aktiviteten “møde på midten”: https://landartpraktik.wordpress.com/materiale-til-forlobet/mode-pa-midten/ , hvor hver elev skal skrive eller tegne hvilke materialer de gerne vil bruge, hvilken form de gerne vil bruge og lave en lille skitse af værket.
Hjælpespørgsmål: Overvej, hvilket udtryk I gerne vil fremstille. Skal det være et mønster? Noget, der ligner noget andet? Brug jeres viden fra videoerne/eksemplerne.
Herefter skal gruppen blive enige om et fælles udtryk. Tal om, hvad der er muligt på stranden, skoven osv. Hver gruppe laver en endelig skitse, som de evt. kan fremlægge for andre grupper. Skitsen tages med ud i naturen.

  1. Saml eleverne. Afgræns jeres område, så eleverne ved, hvor langt de må gå hen, når de skal arbejde i grupperne. 
  2. Vis eleverne eksempler på Landart. Hent de laminerede udgaver hos FT.
  3. Introducér eleverne til dagens opgave, som er i små grupper:
    – Brug jeres skitse/overvejelser
    – Udvælg et område, som er egnet til jeres kunstværk.
    – Find materiale i naturen – pas på naturen imens!
    – Lav jeres kunstværk og fremlæg dem til sidst for hinanden.
  • Laminerede eksemplariske eksempler på Landart (hent hos FT) 
Kategorier
0. Klasse 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse Forløb Kongelundsfortet Lunden Matematik Natur/teknologi Stranden Ved skolen

Kløver-matematik

Kløver-matematik

Eleverne skal arbejde med optælling og måling.

 

Eleverne skal have kendskab til måleenheder og registrerings-strategier. 

Undersøg, hvor mange kløvere, græsstrå
eller anemoner, der er på et lille areal.

  1. Saml eleverne i en halvcirkel. Brug enten siddeunderlag eller et tov.
  2. Vis eleverne eksempler på, hvordan man afgrænser et areal og tæller antal planter. 
  3. Introducér eleverne til dagens opgave:
    – I skal arbejde 2 og 2 med opmåling og registrering.
    – Udlevér en areal-form, et registreringsark og en blyant.
  4. Tilbage i klassen skal I nu undersøge jeres registreringer. Er der forskel på, hvor mange planter, der er i de små areal-forme frem for de store osv.

Kløver-matematik Skabelon med overblik over areal, antal og noter

  • Rammer til at afgrænse et område (areal-forme)
  • Blyant
  • Registreringsark 
Kategorier
10. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse Biologi Det Maritime Hus Forløb Fysik/Kemi Geografi Matematik Natur/teknologi Stranden Ved skolen

Måling i naturen

SPEJLING I DET FRIE

Eleverne skal arbejde med måling og dataindsamling. Eleven får viden om længde, tid og vægt 

Eleverne skal have kendskab til centicubes og måling. Hvor lang er én centicubes? Og hvordan måler man noget?

Undersøg, hvor lang en snegl er, hvor mange
centicubes går der på en grankogle og
hvad måler fx 10 cm?
 

  1. Saml eleverne i en halvcirkel. Brug enten siddeunderlag eller et tov.
  2. Vis eleverne jeres (nogle I har arbejdet med i forvejen?) centicubes og tal kort om, hvordan I har brugt dem i klassen.
  3. Introducer Introducér eleverne til dagens opgave:
    – 2 og 2 skal eleverne finde ting i naturen, som de kan måle med deres centicubes.
    – Alle skal notere, hvad de har fundet og dets mål. Tegne eller skrive.
  4. Inddel eleverne i grupper, udlever 10 centicubes til hvert hold og send dem afsted.
  5. Afslut aktiviteten i halvcirklen, hvor eleverne kan komme med bud på, hvad de har målt.
  6. Tilbage i klassen samler I I elevernes resultater og sammenligner dem.
  • Centicubes
  • Notesbøger og blyanter
  • Syngeskål(Hvad er det, og hvordan bruges det?)
  • Siddeunderlag eller et langt tov
Kategorier
10. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse Biologi Det Maritime Hus Forløb Fysik/Kemi Geografi Matematik Natur/teknologi Stranden Ved skolen

Byg et dige på stranden

Byg et dige på stranden

Eleverne får kendskab til diger, der i hele verden beskytter mod oversvømmelser.

På stranden får eleverne kendskab til forskellige materialer, der kan stoppe en bølge, og hvor kraftige selv de små bølger kan være.

Fortæl klassen om diger og fremtidens klimaudfordringer

Links:

https://klimatorium.dk/digebyg/

  • Tag ned til mormorstranden
  • Eleverne går sammen i grupper af fire personer
  • Hver gruppe skal indsamle materialer på stranden til at bygge et dige – det kan være sand, sten, grene mv. der er tilgængelig på eller omkring stranden.
  • Byg diget tæt på vandkanten
  • Optage modellen på jeres telefon, så I kan se hvordan diget klarer sig mod bølgerne.
  •  

Naturmaterialer på stranden.

Kategorier
10. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse Biologi Det Maritime Hus Forløb Fysik/Kemi Geografi Matematik Natur/teknologi Stranden Ved skolen

Spejling i det frie

SPEJLING I DET FRI

Eleven kan beskrive og fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri.

Undersøg, om der er symmetri i et blad, en kogle eller et sneglehus og lav din egen spejling. 

Eleverne skal have kendskab til figurer og mønstre, samt deres spejlingssymmetri.

  1. Saml eleverne i en halvcirkel. Brug enten siddeunderlag eller et tov.
  2. Vis eleverne eksempler på spejling og tal kort om, hvad en spejling og symmetri er.
  3. Introducér eleverne til dagens opgave:
    – 2 og 2 skal eleverne finde ting i naturen, som de kan bruge til deres fremstilling.
  4. Inddel eleverne i grupper og send dem afsted.
  5. Afslut aktiviteten ved at alle går rundt og ser hinandens spejlinger – hver gruppe kan ”fremlægge” deres spejling – og læreren tager billeder til senere brug.
  6. Tilbage i klassen hænger I billederne op, så eleverne kan hente hjælp i deres egne værker til fremtidige opgaver i matematikbogen. 

    Eksempler på Spejlingsakse

 

  • Eksempler på spejling – vedlagt
  • Evt. kridt eller snor (til de elever, der har brug for at få vist symmetriakserne)
  • Siddeunderlag eller et langt tov
Kategorier
2. Klasse 3. Klasse Amagermuseet Biologi Forløb Geografi Matematik Natur/teknologi Ved skolen

Find mikroplast i strandsand

Find mikroplast i strandsand

Formålet er at give elever et overordnet overblik over plastikkens historie, forekomst og uhensigtsmæssige skader. 

Brainstorm over:

    1. ”Hvor anvender vi plast i vores hverdag?”
    2. ”Hvorfor er plast et problem?”

  1. Find plasttyper – opgave med billeder fra hverdagen, hvor eleverne skal identificere forskellige plasttyper.

  2. Alternative løsninger til plastik

Plastik blev udviklet i 1868 og har siden været brugt i næsten alt emballage. Det er et fantastisk materiale, men en elendigt, hvis det havner i naturen. Forløbet handler introducerer til udfordringer med plastikaffald. I dette undervisningsforløb skal eleverne undersøge forekomsten af mikroplastikpartikler i strandsand ved Dragør Strand.

Inspiration til undervisning

Plastikindustri: https://plast.dk/tema/plast-i-havet/

Aarhus Universitet: ”Hovedet i havet” – et undervisningsforløb til udskolingen

https://projekter.au.dk/havet/forloeb/

Plastic Change: https://plasticchange.dk/videnscenter/plastiktyper-konventionel-plastik-bioplastik-og-bionedbrydelig-plastik/

Videnskab.dk https://videnskab.dk/naturvidenskab/mikroplast-i-havet-10-ting-du-boer-undgaa-for-at-afhjaelpe-forureningen

  • Vej 1 kg strandsand af i spanden. Sørg for ikke at få for mange sten, tang m.m. med.
  • Hæld vand i plastboksen. Vand fra vandhanen.
  • Hæld sandet ned i plastboksen og rør godt rundt
  • Lad sandet bundfælde sig en smule og hæld det øverste vand over i beholderen.
  • Filtrer vandprøven gennem en tragt med filtrerpapir og ned i en anden spand
  • Læg filtrerpapiret i en petriskål. Brug pincetten. (måske skal det klippes forsigtigt til)
  • Sæt petriskålen ind under stereoluppen og kig prøven igennem for mikroplast
  • Noter hvor mange plasticfibre I finder.
  • Beskriv fibrene. Har I nogen ide om hvor de kommer fra?

 

Antal fibre kg. I strandsand?

…………….

 

Beskrive fibrene?

……..

……..

  • Beholdere: Plastboks, 2 spande, beholder
  • Skovl
  • Vægt
  • Sand
  • Tragt
  • Filtrerpapir eller kaffefilter
    Kolbe eller flaske
  • Petriskål
  • Stereolup
  • Pincet
Kategorier
2. Klasse 3. Klasse Amagermuseet Biologi Forløb Geografi Matematik Natur/teknologi Ved skolen

Skolehave – 5. modul

Skolehave - 5. modul

Formålet er at skabe et læringsrum, hvor elever styrker deres fortrolighed og forståelse for madens vej fra jord til bord, for naturen, for økologi, madkvalitet og sund levevis. Skolehaver er praksisnær undervisning, hvor elever får fingrene i jorden og lærer at dyrke grøntager og efterfølgende anvender dem i madlavning.   

5. modul er sidste modul, og sætter fokus på, hvordan planten forsvarer sig, taktikker ift. frøets overlevelse og klargøring af jord til næste hold i foråret. 

Hvordan kan en plante forsvare sig?

  • Med gift
  • Med torne
  • Mindske plantens fordøjelighed, hos den der angriber planten
  • Udsende duftstoffer, der advarer andre planter i familien
  • Udsender kemikalier, der tiltrækker rovdyr til at spise de dyr, der angriber planten
  • Omdirigere planteædere over til de gamle blade ved at udsende stærke smagsstoffer (Wasabi og sennep)
  • Kødædende planter

Planterne har været her i 500 mio. år og de har prøvet at beskytte sig selv mod dyr og mennesker. Planter tilegner sig disse egenskaber for at overleve og bevare forplantning.

Fortæl om brændenælden som eksempel (Planché med brændenælde):

Brændenældens blade har små hår over det hele – det er brændhår, og hvis du rør ved et hår, vil det brænde i din hud, da bladet og håret efterlader en syre der brænder. Planten gør det for at forsvare sig selv.

Du kan spise brændenælder. De indeholder både A, B, C og D vitaminer f.eks. kan du lave brændenældete, brændenældesupper eller pandekager med brændenælder eller urtefrikadeller.

Du kan også bruge brændenælder til at sy, spinde eller væve med. Nælde kommer også af ordet væve.

Det er brændenældens stængel der er fuld af lange fibre, som man i gamle dage brugte til at sy og væve med. Du kan plukke en brændenælde, fjerne bladene og læg stænglerne i blød. Efter nogle dage kan du få fibrene fri og dem kan du væve med. Du kan f.eks. lave et reb ud af fibrene.

Huske, hvis du brænder dig på brændenælder, så kan du bruge mælkebøttesaft, saft fra andre brændenælder eller dit eget spyt.

Kender I smagen på plantens forsvarsstoffer

  • Radiser (kan I huske smagen?)
  • Sennep
  • Wasabi
  • Karse
  • Peberrod

Praktisk tøj
Forbered elever og forældre på, at de skal huske praktisk tøj og fodtøj (gerne gummistøvler) til dagen. 

Forældrebrev inden skolehavebesøg

Du kan også høre om modul 5 i podcasten Det Store Klasselokale

At overleve: Planternes forsvar

Introduktion: Hvad er der sket siden sidst? og i dag høster vi gulerødder og gør jorden klar til næste hold i foråret.

Hvordan kan en plante forsvare sig?

  • Med gift
  • Med torne
  • Mindske plantens fordøjelighed, hos den der angriber planten
  • Udsende duftstoffer, der advarer andre planter i familien
  • Udsender kemikalier, der tiltrækker rovdyr til at spise de dyr, der angriber planten
  • Omdirigere planteædere over til de gamle blade ved at udsende stærke smagsstoffer (Wasabi og sennep)
  • Kødædende planter

Planterne har været her i 500 mio. år og de har prøvet at beskytte sig selv mod dyr og mennesker. Planter tilegner sig disse egenskaber for at overleve og bevare forplantning.

Fortæl om brændenælden som eksempel (Planché med brændenælde):

Brændenældens blade har små hår over det hele – det er brændhår, og hvis du rør ved et hår, vil det brænde i din hud, da bladet og håret efterlader en syre der brænder. Planten gør det for at forsvare sig selv.

Du kan spise brændenælder. De indeholder både A, B, C og D vitaminer f.eks. kan du lave brændenældete, brændenældesupper eller pandekager med brændenælder eller urtefrikadeller.

Du kan også bruge brændenælder til at sy, spinde eller væve med. Nælde kommer også af ordet væve.

Det er brændenældens stængel der er fuld af lange fibre, som man i gamle dage brugte til at sy og væve med. Du kan plukke en brændenælde, fjerne bladene og læg stænglerne i blød. Efter nogle dage kan du få fibrene fri og dem kan du væve med. Du kan f.eks. lave et reb ud af fibrene.

Huske, hvis du brænder dig på brændenælder, så kan du bruge mælkebøttesaft, saft fra andre brændenælder eller dit eget spyt.

Kender I smagen på plantens forsvarsstoffer

  • Radiser (kan I huske smagen?)
  • Sennep
  • Wasabi
  • Karse
  • Peberrod

At overleve: Frøet – en overlevelseskapsel til næste generation

I kan også tale om hvordan frøet kan overleve til næste forår, hvor 2. klasserne kommer. Når frugterne er sat – hvad har planterne af taktikker for at sprede sine frø.

Taktikker:

  • Pust på mælkebøtte
  • Et æble eller et bær – gør sig lækker
  • Mekaniske – Overtryk eller popper
  • Vind/regn
  • Dyr (spredning) og (frø der skal gennem maven på dyr)
  • Røg – signal for at spire.

Jordforbedring til næste hold i foråret
Nu skal der ro og næring til jorden.

Ro: Jorden skal bearbejdes så lidt som muligt, så regnorme og andre mikroliv ikke forstyrres.
Næring: Tilføres i form af organisk materiale, som mikroorganismerne kan leve af, omdanne og trives i.

Næring i jorden? husdyrgødning, kompost eller planterester. F.eks. spreder museets folk hestemøg på marken. Næring lægges oven på jorden, hvor det tilfører næring og fungerer som skygning for ukrudt.

 Aktivitet i haven

Gulerødderne graves op – hvis der ikke er nok suppleres.

Efterfølgende fjernes alt ukrudt, som kan blive liggende for at give næring. Evt. kan der dyrkes efterafgrøder i samarbejde med Amagermuseet. 

Forslag til madlavning ved museet eller skolen:

  • Gulerodsstave med dip
  • Råkostsalat
  • Gulerodskage

Alt grej finder I i Dragør skolehave.
Madlavning: 

  • Sommerkøkkenet på Museet (alt køkkengrej finder I i skolehaven)
  • Madlavning på skolen ved brug af lokale eller med trangia lånt af Ungdomsskolen.
Kategorier
2. Klasse 3. Klasse Amagermuseet Biologi Forløb Geografi Matematik Natur/teknologi Ved skolen

Skolehave – 4. modul

Skolehave - 4. modul

Formålet er at skabe et læringsrum, hvor elever styrker deres fortrolighed og forståelse for madens vej fra jord til bord, for naturen, for økologi, madkvalitet og sund levevis. Skolehaver er praksisnær undervisning, hvor elever får fingrene i jorden og lærer at dyrke grøntager og efterfølgende anvender dem i madlavning.   

4. modul sætter fokus på, at overleve som plante. Tal med eleverne om, hvordan planterne overlever angreb og hvordan de kan forsvare sig selv.

Hvordan overlever planten under angreb
Vi skal tale om, hvordan planten overlever. Inden sommerferien talte vi om, at planten ikke har ben, men rødder. Det er smart pga. fotosyntesen, men det betyder samtidig at planten ikke kan løbe væk og dermed er udsat for fare og fjender. F.eks. kan insekter angribe planten. Flere insekter er anset som skadedyr for vores afgrøder, da de spiser dem og planterne derved giver et lavere udbytte.

Nogle af dem er et stort problem for vores afgrøder og vi mister hvert år store mængde af f.eks. hvede, kartofler og sukkerroer pga. angreb. Forskellige insekter spiser af planten på forskellig vis.

  • Bladlus suger af plantens sukkersaft der transporteres rundt i planten.
  • Spindemider punkterer de enkelte celler og spiser af deres indhold.
  • Græshopperne tygger bare løs på bladene.
  • Der er også insekter som ikke lever af de levende planter, men spiser af f.eks. tøj og tørre fødevarer såsom møl og rødbrun melbille.

Der er heldigvis insekter, der spiser andre insekter.

  • Rovbiller lever af at spise andre insekter.
  • Mariehønen bliver f.eks. ofte brugt som biologisk pesticid, da den spiser bladlus og andre skadedyr med stor glæde.

Så er der det fascinerende insekt:

  • Eghjorten lever i 3-6 år. Den har længst tid som larve, hvor den lever under jorden. Den overvintre en enkelt vinter som puppe. Den voksne eghjort lever kun i ca. 4 uger!

Praktisk tøj
Forbered elever og forældre på, at de skal huske praktisk tøj og fodtøj (gerne gummistøvler) til dagen. 

Forældrebrev inden skolehavebesøg

Du kan også høre om modul 4 i podcasten Det Store Klasselokale

At overleve: Planter under angreb

Introduktion: Hvad er der sket siden sidst? Og i dag skal vi høste kartofler. 

Hvordan overlever planten under angreb

Vi skal tale om, hvordan planten overlever. Inden sommerferien talte vi om, at planten ikke har ben, men rødder. Det er smart pga. fotosyntesen, men det betyder samtidig at planten ikke kan løbe væk og dermed er udsat for fare og fjender. F.eks. kan insekter angribe planten. Flere insekter er anset som skadedyr for vores afgrøder, da de spiser dem og planterne derved giver et lavere udbytte.

Nogle af dem er et stort problem for vores afgrøder og vi mister hvert år store mængde af f.eks. hvede, kartofler og sukkerroer pga. angreb. Forskellige insekter spiser af planten på forskellig vis.

  • Bladlus suger af plantens sukkersaft der transporteres rundt i planten.
  • Spindemider punkterer de enkelte celler og spiser af deres indhold.
  • Græshopperne tygger bare løs på bladene.
  • Der er også insekter som ikke lever af de levende planter, men spiser af f.eks. tøj og tørre fødevarer såsom møl og rødbrun melbille.

Der er heldigvis insekter, der spiser andre insekter.

  • Rovbiller lever af at spise andre insekter.
  • Mariehønen bliver f.eks. ofte brugt som biologisk pesticid, da den spiser bladlus og andre skadedyr med stor glæde.

Så er der det fascinerende insekt

  • Eghjorten lever i 3-6 år. Den har længst tid som larve, hvor den lever under jorden. Den overvintre en enkelt vinter som puppe. Den voksne eghjort lever kun i ca. 4 uger!

SE TRE DE PLANCHER i skolehaven. 

Lidt om det der med at vande planter:

Vande – vigtigt med regnvand ift. kunstvande, da saltindholdet i kunstvanding er højere i sammenlignet med regnvand. Udvaskning via regnvand vs. kunstvande.

Aktivitet i skolehaven

Kig til grøntsagerne og deres modning

Lug alt andet ud end kartoffelplanterne og gulerødderne – der er meget efter sommerferien, så alle skal være i gang. Lad de gamle plantedele blive ovenpå jorden, derved kommer der god næring til jorden.

Derefter høstes alle kartoflerne. 

OBS! Grønne kartofler, der har fået sollys! Fødevarestyrelsen har følgende råd: “Hvis kartofler har grønne pletter, kan de have et højt indhold af solanin, og skal derfor kasseres. Spis kun kartoflens knold, da alle de øvrige plantedele er giftige”.

Madlavning i sommerkøkkenet eller på skolen:

Forslag til anvendelse af kartofler

  • Suppe
  • Kartoffelsalat
  • Kartoffelmadder

Alt grej finder I i Dragør skolehave.
Madlavning: 

  • Sommerkøkkenet på Museet (alt køkkengrej finder I i skolehaven)
  • Madlavning på skolen ved brug af lokale eller med trangia lånt af Ungdomsskolen.